Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. V. Kreci: Den czechiske dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
sang, afpresset af et farveløst og-snevert livs tryk og smerte. Men
han er en Ada Negri uden social tendens; istedetfor dybe klager over
fattigdom og fortrykthed istemmer han usedvanlig svingfulde, mystisk
beaandede hymner, fulde af den sublimeste fantasi og med en urskovs
yppige rigdom paa billeder. Han har ikke offentliggjort mere end en
liden bog, indeholdende tredive digte: Tajemné dalky (o: „De
hemmelighedsfulde fjernheder"); men det er tilstrækkelig til at vise hans
dybde og kraft.
Hos denne digter bor der to sjæle, der forbinder sig inderlig.
Eørst den ensomme unge mands sjæl, som intet andet har smagt af
livet end smerte og forsagelse; fra hvis tørstige læber glædens kalk
stadig rykkes længere og længere bort, jo mere han længes efter at
naa den. Han havde altsaa ingen anden udvei end at flygte ind I
glødende illusioners verdener. — En eiendommelig charme ved denne
lyrik er det, at inderlige og enkle hjertenstoner (som f. eks. en
klagesang over den døde moder eller over den svindende ungdom)
her iklædes den mest raffinerede ordpragt. Ti denne beskedne
drømmer, under hvis upraktiske hænder livet smutter bort som en
glat fisk, er en mægtig troldmand i sin egen domæne, i drømmenes
verden. Der forstaar han af hele verdenslivet at uddrage de fineste
psykiske essencer, at fortætte de største dimensioner i tid og rum i
vidunderlige, symbolske billeder og at ryste de dunkleste dybder i vor
sjæl, hvor det ubevidste har sit hjem. — Men han har ogsaa en anden
sjæl, en helt igjennem moderne kunstners sjæl, som intellektuelt har
hævet sig til spekulationens og analysens mest svimlende høider, og
som først med gru stanser foran det forhæng, som skiller det
er-kjenctelige fra det evigt ubekjendte, tingenes kjerne, verdensgaadens
løsning. Denne gysen for det mystiske er hans hovedmotiv. Det
kommer stadig igjen i de mangfoldigste variationer. Undertiden er
det en næsten pantheistisk fortaben i det transcendentale, saa igjen
en smertelig, erotisk askese, som aner kjærlighedens gjenstand bag
mysteriets forhæng, eller en vild frygt for determinismens mystik,
arveligheden og metempsychosen, eller endelig en universal altruisme,
en generalisation af den individuelle smerte til racers og
aarhundre-ders smerte, til den bekjendte buddhistiske formel: Tattvam asi i
Schopenhauers etik.
I det hele altsaa en helt igjennem moderne aand med alle
den sidste times typiske træk, som har brudt med
materialismens optimistiske talemaader, — og hvem tilværelsens sidste
spørgsmaal aldrig gir ro. Men hvad der adskiller denne mystiker fra en
hel række af beslegtede aander, fra Verlaine, Péladan, Huysmann,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
