Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Hedenskab ög kristendom*).
Der foregaar for tiden et paafaldende omslag i verden. Efterat
man i mange aar havde beruset sig i videnskabelige forhaabninger,,
begynder man nu høilydt at erklære den rene videnskabs
utilstrækkelighed for den enkeltes tykke saavelsom for samfundets frelse; mart
prædiker i nogle kredse etslags neo-kristendom eller idealisme, helt
igjennem præget af mystik; i andre driver man det endog til at fornye
den okkultistiske gudstjeneste eller de magiske ceremonier. Det ser
ud til, at der i disse nye tendenser indeholdes en delvis gjenoplivelse
af den religiøse tanke. —: Men er det mod hedenskabet eller er
det mod kristendommen, at disse idéers naturlige udvikling fører
vore samtidige ? Mig forekommer det, at der er flere grunde til at
haabe, at denne udvikling snarest vil blive gunstig for kristendommen.
Det er det, jeg her vil søge at udvikle. Men for at gjøre dette, er
det først nødvendigt, klart at gjøre sig rede for den dybe modsætning
mellem hedenskabets og kristendommens livsopfatning.
Den, som søger at naa ind til den idé, som danner de
forskjellige religioners væsentlige og fælles grundlag, den opfatning, som altsaa
er religionens moder og ophav, vil snart opdage, at enhver religion
hviler paa en tro og faar sit udslag i en vis ritus og ved visse
reli-gionsøvelser. Og grundlaget i alle de forskjellige troesformer er det
samme; ogsaa det formaal, alle de troende forfølger gjennem alle sine
forskjellige fromme handlinger, er det samme. Alle religioner
forudsætter i virkeligheden hos sine tilhængere troen paa en eller flere
mystiske kræfter, hvoraf menneskets lykke afhænger. Menneskeheden
kan kun frelse sig ud af sin elendighed og erobre lykken, dersom det
lykkes den at bringe disse kræfter i overensstemmelse med sin egen
vilje. Ceremonier, bønner, alle fromme handlinger har ingen anden
hensigt end at frembringe denne overensstemmelse. Og alle religioner
har saaledes til formaal at sikre menneskehedens frelse gjennem en
overensstemmelse mellem menneskeheden og de mystiske kræfter,
hvoraf den menneskelige lykke afhænger, ved hjælp af visse øvelser,
som frembringer denne overensstemmelse. At bringe menneskene i
overensstemmelse med Grud eller guderne, det er altsaa religionens
væsen, eller som Platon vilde have sagt dens „idé". Det er ikke blot
jødedommen og {kristendommen, som har gjort religionen til et slags
*) La Quinzaine 1ste februar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
