Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Høst. — Et fragment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høst.
Et fragment.
Det er høst. Uveiret er kommet i al sin vælde. Det er,
som-om den kjæmper for sin ungdom, vidden derude, for blomsterne
sine og dyrene sine. Man sidder og føler, nu falder der atter et
blad, nu rives atter et aks fra mulden. Tilsidst er det, somom
der er en, der gaar, han gaar henover alle rødder, al muld, al lyng,
han gaar uafladelig, i takt med regnet, paa hans ansigt staar der
at læse en urørlig sorg, og han gaar fra sted til sted. Han vil
det ikke, og dog maa hans fod fra nat til nat træde straa for straa
ned og plukke blad for blad fra stilkene.
Det var igaaraftes, at jeg sad og saa det for mig, dette, da
det med ét gik i . trapperne. Det maatte være ham — den eneste
jeg endnu har lært at kjende her i egnen. Han pleier komme i
saant veir. Han blir borte i ugevis, men naar det regner eller
stormer, da kan jeg næsten være vis paa, at han kommer. Naar
han træder ind, undgaar han som oftest, mit blik, men trykker mig
haardt i haanden uden at si noget eller ogsaa blot mumlende et
slags godaften. Vi sætter os i taushed.
Det synes, som om han har vanskeligt for at komme væk fra
sit samvær med vind og væde. Der gaar gjerne lange tider, før
han siger noget. Stundom staar han op og gaar et par skridt,
drar rullegardinet tilside, ser ud over vidden.
Der kommer saadan ro over mig, naar han sidder her. Og
dog er der oftest et saa forfærdelig trist drag hen over hans aasyn.
Jeg har heller aldrig set et aasyn saa kraftigt kunne se saa vekt
ud. Noget rent ømt kan der komme over det, naar han taler om
nætter, han har ligget og fisket, og hvad der da har gaaet
gjennem hans sind.
Han er høi. Hans sterke arme hænger, somom han skammed
sig over deres kraft og helst vilde negte den. Han gaar lidt bøiet
„Samtiden". 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
