- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
85

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Reusch: Norsk dekorativ bondemaling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

at rosemalingen ikke er noget stillestaaende, men udvikler sig, var
det, at finde japanesisk indflydelse paa en hallingdalsk ølbolle fra
nyeste tid. Vi ved, at Japans kunstindustri ligesom har skyllet ind
over Europa og fundet almindelig efterligning, og alle kjender vi
de zirlige, mere eller mindre naturalistiske blomster, eier dominerer
paa julekort, i bøger, paa tøier o. s. v., og som vi har faaet smag
for fra Japan. Paa den omtalte ølbolle var der midt indimellem
de sædvanlige arabesker malet noksaa naturalistiske blade af older
og blaabærlyng; men for at de skulde passe ind i den figur af en
hvirvel, som den hele dekoration dannede, var der snoet og vredet
paa dem; det var en fornøielig illustration paa, hvorledes en
livskraftig folkeindividualitet søger at passe det fremmede, som det
faar udenfra, ind i sit eget overleverede.

Hallingdalen har sin egen stil. Sammenligner man den
med nabodalføret Yalders er det aldeles tydeligt, at den
kunstneriske aand her er en anden; formen, træskjæreriet spiller en
meget større rolle i Valders. Vil man sammenligne smaat med
stort, kan man sige, at forholdet er som mellem venetianerne og
florentinerne i renaissancen. Hallingdølerne elsker som venetianerne
først og fremst farverne, og endog i ganske moderne stuer vil de
have vægge og niøbler udstyret med gilde farver, og noksaa
karakteristisk var det etsteds at se alle hovederne paa trappernes sorte
jerngelændere malet straalende røde.

Rigtig morsomt er det at komme ind i en af de mange gamle
stuer, som endnu findes, og navnlig er det interessant i de strøg,
hvor folkene bærer sin nationaldragt. Alt er i harmoni, og det
hele billede ligesom taler: ,:Her ser du dølefolket; vi er glad i
det, som er vakkert, og det, som er vakkert i vore øine, ser
saaledes ud." Smagen i dragten svarer til værelsernes udstyr; de
kulørte uldgarnsbroderier paa kvindernes trøier, bælter og huer
fører frem for os, om jeg maa bruge et lidt høitideligt udtryk, den
samme dekorative tanke realiseret i et andet materiale. Endog de
stormønstrede forklæder af kjøbetøi, som kanske for det første
øie-kast kan se noksaa almindelige ud, er afpassede efter det øvrige
med sikker takt. De bliver fabrikerede paa bestilling af de
halling-dalske landhandlere i Tyskland og er ikke ganske billige; i
Kristiania skal man forgjæves gjennemsøge alle byens butiker efter
disse mønstre.

Et saadant hallingdølsk hjem har en stil for sig, og det er
mere end man kan sige om de fleste hjem, man kommer ind i,
endog hos fine folk, ellers i landet. Smagen der driver med i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free