Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Hippolyte Taine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Som Renan indtog Taine fra første stund med lethed
førerpladsen i skolen; fra sit 14de aar inddelte han sin dag metodisk. Tyve
minuter til hvile og leg, en time til pianospil om aftenen; hele resten
af dagen viedes arbeidet. De første præmier i alle klasser tilfaldt
ham. Men man maatte sætte igler paa hans hoved for at hindre en
hjernekongestion.
I 1848 traadte han som no. 1 ind paa normalskolen, hvor han
mødtes med flere af datidens mest fremragende mænd: About, Sarcey m.
fl. Her gjorde han sig paa en fjorten dage færdig med et helt
fjerdingaars arbeide; han har allerede sit af Spinozas determinisme
gjennemtrængte verdenssystem fuldt udviklet og forstod allerede nu at
ordne sine ideer og udtrykke dem med matematisk nøiagtighed. Hans
medstuderende saa alt i den unge Taine den fremtidige skarpe
iagttager og dommer; med eller mod sin villje maatte de bøie sin vilje
under hans. Hans læsning omspænder et uhyre omraade: Platon,
Aristoteles, kirkefædrene, skolastikerne; alt analyseres, sammenfattes i
uddrag og ordnes. Skolens direktør spaaede ham en glimrende fremtid.
Det blev derfor en hel liden skandale, da T. i 1851 sammen med
to venner meldte sig til Vagrégation de philosophie og faldt
igjennem. I censurkomitéen sad bl. a. Victor Cousin, hvis filosofiske
system stod skarpt mod de af Taine hævdede synsmaader. Cousin
skal have begrundet Taines nederlag med de ord: Han maa enten
blive den første eller refuseres, men det vilde være skandaløst at
til-kjende ham prisen. — Det tog haardt paa ham at forlade sin kjære
normalskole, og ikke bedre blev det en maaned senere efter statskupet
den 2 december 1851. I modsætning til mange af sine venner mente
han dog at maatte bøie sig for den almindelige stemmerets afgjørelse.
Men i et brev til Paradol fremholder han, at der dog er ting, som
ligger udenfor „la propriéte’ publique" og følgelig ogsaa udenfor
almenhedens afgjørelse; som eksempel nævnes samvittighedsfrihed og de
rettigheder og pligter, som ligger forud for alle samfund. Taine fik
ogsaa føie regjeringens ugunst; han forflyttedes til et provinslyceum.
En ny forflyttelse blev ham formeget; han søgte og fik afsked.
Taine forberedte sig fra nu af til doktorgraden, kastede sig over
Hegels filosofi, som han fandt „skjøn, men hypotetisk og ikke
tilstrækkelig præcis." I sine studier forbinder han psychologi med
physiologi og udvikler i breve til vennerne og i afhandlingen over
„ les Sensations" og i ,,Mémoire sur la Connaissance" de anskuelser,
som senere nærmere udvikles i hans store verker „De l’intelligence1’
og „l’Histoire de la Litterature anglaise". Taines kjætterske
meninger fremkaldte ogsaa her et afslag af hans doktorafhandling, men
„Samtiden". 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
