Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
de er konstituerede saaledes og ikke anderledes. Vi ved f. eks. nok,
at ild smelter smør og koagulerer eggehvide, men det er os forbudt
at gjøre rede for, hvorfor det er saaledes. Vi ved ogsaa, at ethvert
pattedyr aander med lunger, men vi har ingen mening om, hvorfor
ikke pattedyrene ligesaa godt kunde aande paa en anden maade.
Der blir da ogsaa i videnskaben en rest af mysterium, og dens
fremgangsmaader er følgelig ikke uden lighed med hedenskabens eller
endog magiens formularer. Ligesom hedningen var overbevist om, at
offeret af en hane til Æskulap maatte helbrede ham for hans feber
eller hans vattersot; og ligesom magikeren mente at opnaa de samme
virkninger ved amuletter og trylleformularer, saaledes ved den moderne
lærde, at han kan helbrede feberen ved at lade patienten tage ind et
hvidt, bittert stof, som heder kinin. I alle tre tilfælde er det altid
en antecedens, som frembringer, eller antages at frembringe en
konsekvens af forskjellig natur, og den moderne lærde vilde ha ligesaa
vanskelig for at forklare, hvorledes kininsulfat fordriver feber, som
magikeren og hedningen vilde ha for at gjøre rede for
trylleformularens eller offerets virkemaade. Videnskaben har ogsaa sine
formularer, hvis effektivitet er ligesaa uforklarlig som hedenskabens eller
magiens var; de er blot saa meget sikrere, fordi de hviler paa den
eksperimentelle metodes solide basis, som har gjort dem indlysende
for alle og reduceret den videnskabelige praksis til det strengt
nødvendige. Men hvor stor forskjellen i saa henseende er, saa er og blir
der dog mellem videnskabens ydre fremgangsmaader og hedenskabens
og magiens fremgangsmaader evidente ligheder.
V.
De indre ligheder er endmere indlysende. Vi har paavist, at det,
som er det væsentlige i hedenskabens og derigjennem ogsaa magiens
aand, det er den overbevisning, at mennesket ved hjælp af visse
formler kan raade over fremmede og usynlige kræfter til sin egen
fordel, at han har absolut ret til at lade dem tjene sine egne formaal.
Naar han til gjengjæld skylder dem noget, som koster ham opofrelse,
saa betragtes denne anstrengelse, dötte arbeide, dette offer af ham
kun som et middel, hvorved guddommen, feen, kobolden eller en
hvilkensomhelst anden ukjendt kraft ufeilbarlig bringes til at udføre
hans befalinger.
Men dette er jo nøiagtig de samme kjendemerker, hvorpaa den
moderne videnskabs aand erkjendes. Renæssancens lærde var
allesammen imbuerede med den hedenske aand. De kjendte sine
umiddelbare forgjængeres tryllebøger, alkymisterne, troldmændene og magi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
