Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
ingen anden udvei end at udvandre — dersom de kan. Hidtil har
emigrationen til Amerika været den sikkerhedsventil, gjennem hvilken
Europas overflødige arbeidskraft har strømmet ud. Men for øieblikket
er denne ventil stængt og kommer kanske ikke mere at aabnes, ialfald
ikke tilstrækkelig; og den overflødige kraft blir truende1). I nogle af
de sidste aar har man allerede iagttaget en usedvanlig tilstrømning til
Tysklands byer fra landsbygderne. Byerne kan dog ikke i længden
tage imod alle de mennesker, som strømmer ind, og hvad skal saa ske?
Her ser vi, hvad den fremstormende udvikling har draget efter
sig. Europa maa nu tænke paa, hvorledes det trods stansningen i det
økonomiske fremskridt skal kunne skaffe adgang til forsørgelse
for en ungdommelig ivrig skare, som endnu i paa hinanden
følgende generationer vil fremkomme med det ubetvingelige krav paa
arbeide og udkomme.
Det tyvende aarhundredes opgave blir altsaa at søge at afvinde
produktionen det yderste, den kan præstere. Og da det maaske ikke
er istand til at fremtrylle yderligere produktionskræfter og til yderligere i
stor skala at udvide den nylig færdige samfundsbygning, saa kan
ud-Teien neppe bli nogen anden end den: at forsøge at stelle det slig,
at man fremdeles kan trives inden den, at ordne de vældige
kræfter, som dette aarhundrede har sat i bevægelse for at
udvinde det bedst mulige resultat af dem.
Næringsfriheden — det sidste af de tre hovedtræk, som
karakteriserede det nittende aarhundrede — er ikke længere istand til at
hjælpe. Den har gjort sit til at paaskynde fremskridtet, men under
ly af de to andre faktorer, dampkraftens tilgodegjørelse og den frie
kolonisation. Blir den ikke længere saa at sige legitimeret af dem,
saa tør det nok vise sig, at den blir en uting istedetfor en velsignelse.
Men en tilbagegang til den gamle næringstvang er heller ikke
mulig. Den er fuldstændig uanvendelig for vore nye forholde. Og
hvad skal saa komme istedetfor næringsfriheden. Hvorledes skal
produktionskræfterne ordnes for at gi et større udbytte? Kan de
virkelig under de nugjældende former for samfundenes økonomi i nogen
betragtelig grad bringes til at samvirke paa en mere formaalstjenlig
maade end hidtil ?
Dette sidste spørgsmaal tvinger sig i vore dage uimodstaaelig
frem. Vi kjender alle den samfundsdoktrine, som specielt har taget
sig af dette spørgsmaal og gjort det brændende: jeg mener socialismen.
L) Dette interessante og betydningsfulde forhold, for hvilket man endnu
intetsteds i udlandet synes at lia øie, er først bleven paapeget af den svenske
statistiker G. Sundbarg (Det ekonomiske samliällslifvet II, 10—17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
