Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
foretagender, som lokker med sandsynlighed for en høi
gevinstprocent, som de pengesterke er tilbøielige til at tegne aktier i. De
allerfleste forretninger, specielt inden ældre næringsgrene, maa lade
sig nøie med en relativ ubetydelig fortjeneste, og dem er man ikke
synderlig stemt for, medmindre personlige interesser er medvirkende.
For at møde konkurrencen har man i en og anden forretningsgren
søgt at danne ringe, trusts, karteller eller hvad man nu skal kalde
det, for at holde priserne i den tilbørlige høide. Det er dog meget
faa forretningsgrene, som har en i det hele saa ensartet tilvirkning,
at en saadan prisregulering lader sig realisere. I de allerfleste tilfælde
er den umulig. Desuden er der aldrig sikkerhed for at ikke en eller
anden fabrikant træder ud af ringen og sprænger den. Ringe kan
ogsaa give anledning til usund og farlig spekulation, hvad man
kjender vel til fra deres forjættede land, Amerika, og endelig staar de
ganske magtesløse mod konkurrencen mellem forskjellige slags
forretninger.
Hvad endelig den mangelfulde regulering af produktionen angaar,
saa var det jo teoretisk tænkeligt, at den i nogen grad kunde
afhjælpes gjennem lovfæstede koncessioner. I enkelte mindre
sammensatte tilfælde lader de sig jo ogsaa anvende. Men at det i
privatkapitalismens tid vil være umuligt at vaage over produktion og
konsumtion, og at koncessioner umulig kan faa en mere udstrakt, almen
berettigelse, er let at indse. De maatte bygges paa en fuldstændig statistik over
produktion og fortæring. Dette er, hvad socialismen lover at
gjennemføre, og hvad den ogsaa kan gjennemføre. I sin bekjendte tale mod
socialismen i den t}^ske rigsdag (i 1893) fremholdt Eugen Richter, at en
saadan statistik ligegodt kunde tilveiebringes under den nuværende
samfundsorden som i det socialistiske samfund; men det er i virkeligheden
uudførligt. Hvem skulde betale disse høist kostbare undersøgelser og
bearbeidelser, som aldrig kan bli til nytte, uden at producenterne
kjender hverandres hensigter og planer? Og hvorledes skulde man
kunne beregne konsumtionen af de ufuldstændige opgaver, som kunde
erholdes af private handlende og konsumenter? Det indviklede
handelssystem med alle dets mellemled vilde gjøre de af disse undersøgelser
fremgaaede resultater fuldstændig vildledende. Modviljen mod
offentlighed er nu saa sterk, at det allerede møder de allerstørste
vanskeligheder at samle opgaver til den smule næringsstatistik, som
myndighederne søger at faa istand under de bestaaende forholde.
Vi ser saaledes, at de tre store ulemper, hvoraf saa mange af
vore samfundsulykker fremgaar, kun høist ufuldstændig kan fjernes
ved de hjælpemidler, som staar til raadighed under den nugjældende
samfundsorden. Vil man fjerne dem fuldstændig, saa er den eneste
udvei dertil at ophæve selve grunden til dem alle o: selve det
privatkapitalistiske system.
Og hvormed skal da dette erstattes? Naturligvis med
socialkapitalisme og dermed følgende socialproduktion. „Det almene" o:
staten og kommunen overtager kapitalen og ansvaret for den samt
driver produktionen for egen regning.
Man nærer ialmindelighed mistro til saakaldte universalkure, som
lover at bøde paa alt ved ét slag. Her foreligger en saadan univer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
