Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge dr. med. G. Armauer Hansen: Kampen mod de smitsomme sygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
har været. Det er en bekjendt sag, at sygdom kan holde sig temmelig
længe i et værelse eller hus efterat den syge kanske er død og
begraven; derfor renser man nu slige værelser og huse paa en paalidelig
maade. Grundigst vilde det jo være, som Loris Melikoff gjorde, at
brænde dem af, men det lar sig almindelig ikke udføre, og man faar
derfor hjælpe sig paa anden maade. Hvis menneskene nu var
ordentlig renslige, vilde heri være en stor hjælp; ti intet er bedre mod
mikrober end en masse frisk luft og flittig vaskning ; i alt støv findes
mikrober og blandt dem ogsaa sygdomsvækkende, hvis disse har faat
adgang til rummet.
Saaledes er nu kort skitseret fremgangsmaaden mod de akute
smitsomme sygdomme, og som bekjendt har vi endnu ikke paa langt
nær formaad at udrydde dem; men det tør ansees som taaleligt sikkert,
at man efter nogle generationer vil naa derhen.
Men saa har vi vore kroniske smitsomme sygdomme,
spedalskheden og tuberkulosen. Spedalskheden findes spredt over den hele
jord, og vort land indtar med hensyn til denne sygdom en særstilling,
for det første fordi den har været saa udbredt her i landet, mens den
saagodtsom er forsvundet overalt ellers i Europa, og for det andet
fordi vort land heldigvis er det eneste paa jorden, hvor man har
fundet en baade human og virksom fremgangsmaade til at faa den
udryddet. Da vore to foregangsmænd i denne sag, de afdøde herrer
professor Boeck og overlæge Danielssen flk vort storting til at
bevilge penge til de store pleiestiftelser for spedalske, gik de nærmest
ud fra humane hensyn, nemlig de at skaffe hus og pleie for de mange
lidende; dengang vidste man nemlig ikke og trodde heller ikke, at
sygdommen var smitsom, det er først senere godtgjort. Men man var
altsaa saa heldig at faa indført en forpleiningsmaade, ved hvilken de
syge blev afsondrede fra omverdenen, og resultaterne er storartede;
mens vi i 1856 havde 2833 spedalske i landet har vi nu neppe 700.
Samtidig har der været arbeidet for og arbeides der fremdeles for at
belære folket om rensligked og forsigtighed i omgang med spedalske.
Denne sygdom afgir ogsaa et slaaende eksempel paa, hvor lønnende
anvendelsen af penge i sanitære øiemed er. Den norske ståt har fra
1856 til 1890 anvendt paa det nærmeste 6 millioner kroner paa
spedalskheden; men regner man saa ud, hvor mange mennesker der i
disse aar er blit sparet for at faa spedalskhed, og regner man et
menneskelivs værdi meget lavt kun til 5000 kroner, har vi i disse aar paa
de 6 millioner tjent omtrent 13 millioner kroner.
Forhaabentlig vil vi opnaa lige saa gunstige resultater, hvis
stortinget vil gaa ind paa det af medicinaldirektør Holmboe og overlæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
