Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Skattevæsenet forsvinder. Da det eneste eller ialfald det
yigtigste direkte skatteobjekt er indtægten, naar al eller næsten al fast
■eiendom tilhører almenheden, og da det er staten eller kommunen, som
udbetaler denne indtægt i form af aflønninger, vilde det være
unødvendigt først at give ud en større løn og siden med besvær at tage
tilbage en vis procent af den som skat. Det simpleste er, at afdrage
skatteprocenten eller — hvad der tydeligvis blir det samme — at ikke
sætte lønningerne høiere, end at almenhedens indtægt af dets
forret-ningsrørelse gir et overskud til dækning af omkostningerne ved de
ikke indtægt-givende sociale institutioner, forvaltning, undervisning,
pensionering, fattigpleie m. m. Og hvad angaar de indirekte skatter,
over hvis uretfærdighed man ialmindelighed og med rette beklager sig,
saa er jo i et socialkapitalistisk samfund intet simplere end helt og
holdent at stryge dem og lade dem erstattes af „direkte" o: d. v. s.
af de ovennævnte proportionale afdrag paa lønnen. At lønningerne
paa denne maade blir sammenligningsvis knappe, er jo kun et
tilsyneladende onde. Fornødenhederne blir istedet saa meget billigere, da de
ikke beskattes. Enten maa skatten tages af lønningerne eller lægges
paa fornødenhederne. Nogen anden udvei gives ikke, og den første
fremgangsmaade er baade enklere og retfærdigere end den anden.
Toldvæsenet forsvinder ogsaa. Finans- eller skattetold er
jo, som vi har sét unødvendig, da skatterne kan tages paa enklere
maader. Luksustold er overflødig, da det er almenheden, som har
handelen og saaledes ogsaa priserne i sin haand. Er der nogen varer,
som bør betegnes som luksus og derfor bør beskattes høiere, saa er
det jo ganske lige til at sætte en passelig høi pris paa den; herved
vanskeliggjøres dens erhvervelse, samtidig som almenhedens indtægt
forøges. Og hvad endelig det store beskyttelsestoldspørgsmaal angaar,
saa faar det nu sin enkle og naturlige løsning. Staten, som
har handelen i sin haand, behøver jo ikke at gjøre andre indkjøb
fra udlandet, end dem, som den anser for fordelagtige og vil gjøre.
Vil den ikke kjøbe, kan den lade bli. Men den blir dog nødsaget
til at holde sine priser i niveau med verdensmarkedets. Dersom
derfor en del produkter i udlandet blir saa billige, at deres priser synker
under prisen paa de indenlandske produkter af samme sort, og hvis
dette skulde være tilfældet med saadanne næringer, som med
absolut nødvendighed maa holdes oppe, saa maa prisen for den
indenlandske vare sænkes i høide med prisen paa verdensmarkedet.
Herved blir naturligvis almenhedens udbytte af vedkommende artikkel
formindsket. Den kan bli saa formindsket, at udbyttet forvandles til
itab, og i saa tilfælde maa det tages under overveielse, om ikke om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
