Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
varefabrikation, mølle- og sagbrug, den mindre fabrikindustri,
teglverker, en del haandverk, baadebyggerier, kystfiske m. m. Specielt
blir jordbruget — den næringsvei, som kanske snarest paakalder
almenhedens mellemkomst — en vigtig opgave for landkommunerne.
Ifølge professor Fahlbeck er det dog kun eiendomsretten til jorden, som
bør overtages af almenheden, medens driften skulde anbetroes
forpagtere. Men da nu ogsaa driften af jordbruget trænger kapital, og da
det netop er mangelen paa driftskapital, som bringer de fleste
jordbrugere til at bukke under, saa bør forpagterne ved jordeierens
omsorg forsynes med de nødvendige bygninger, kreaturbesætning,
trækdyr, redskaber, maskiner, samt understøttes ved paakrævede
forbedringer af jorden, og herved blir forpagtningen et slags delbrug.
Desuden bør forpagtningsafgiften aarlig afpasses efter høstens beskaffenhed,
og jordbrugerens stilling betrygges ved et praktisk høstforsikringssystem.
Dog turde det ogsaa lade sig gjøre med dygtige forvaltere at drive
jordbrug for kommunernes egen regning. Saaledes sker det jo nu f.
eks. med fattiggaardene.
Derimod vilde det kanske være mindre hensigtsmæssigt at
overlade kommunerne bygning af boliger. Dette spørgsmaal har en vis
æsthetisk betydning, da man ialfald i byerne har grund til at befrygte
de saakaldte kasernebygninger, dersom bygningsvæsenet blev et
kommunalt anliggende. Det synes snarere, at det burde bli en
privataffære, hvorved den enkeltes smag og fantasi flk frit spillerum. Det
er ganske vist en stor glæde for privatmanden at faa raade over det
hus, han skal bo i, ligesom for klæderne paa kroppen, og at faa
omgive det med haveanlæg, helt og holdent efter egen smag og skjøn.
Her vilde ogsaa være en god anledning — kanske den eneste — til
at nedlægge i faste eiendomme de smaa besparelser, som man vel
maa antage, at enhver fremdeles vil være tilbøielig til at gjøre for sig
og sine børn. Skulde ikke de smaa private kapitaler strække
til for et helt hus eller en gaard, saa kunde der dannes
bygningsfor-eninger, saaledes som nu i storbyerne, og aktierne i disse foretagender
vilde være et slags sparemerker ligesaa gode som nogen andre.
Til kommunal institution i byer saavelsom paa landsbygden egner
sig derimod hotelvæsen og udskjænkning. Det under det private
regime uundgaaelige optrækkeri, som den reisende er udsat for, er i
høi grad til hinder for den almindelige samfærsel, og det vilde i
mange henseender være ønskeligt, at den nye hotelrørelse kunde
ordnes som de gamle gjestgiverier med takster og dagbog under offentlig
kontrol.
Detaljhandelen blir nødvendigvis et kommunalt foretagende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
