Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
clet lange tidsrum, som ligger mellem den antike kulturs opløsning
og dens fornyede befrugtning af aandslivet i den moderne tid
(re-naissancen), var det kun for at afmale den som en oprevet, splittet,
syg nedgangens tid, der ikke eiede evne til at føre-menneskeaanden
fremad. Ja, selve navnet middelalderen, mellemalderen, er jo
ringeagtende. De forestillede sig den blot som blodflekket af afsindige,
formaalsløse krige, som skjændet af uskyldige ofres kjætterdød.
Men al middelalderens rige følelse, al dens svulmende almenaand,
al dens fantasifriskhed og inderlighed — det var som en bortgjemt
og aldrig aabnet bog for barokkens, oplysningstiden og
nyklassicismens mænd.
Det var de tyske romantikere, som opdagede middelalderen,
mænd som brødrene Schlegel, Tieck, Noralis og brødrene Grimm,
mænd som Overbeck, Cornelius, Schnorr og Schwind.
Middelalderens kunst og tro blev det væld, hvori denne kunstskole berusede
sig, og hvorfra den hentede sin heftig opblussende, men kortvarige
begeistring.
Siden har middelalderen og den halvt middelalderlige kunst i
den tidligste renaissance gang paa gang inspireret vort
aarhundredes kunst. Den har laant stof og form til Frankrigs romantikere
fra 30-aarene og til Englands præraffaelitiske malere. De
forskjellige opfattelser af middelalderen, der til de forskjellige tider har
været raadende, danner formelig et barometer, hvorpaa man kan
aflæse aarhundredernes stemningsliv, den energi eller den
indifferentisme, der afvekslende har præget gemytslivet og de religiøse
følelser.
— Nu synes det, som om just vore dages yngre slægtled med
forventning vender blikket tilbage mod hine tider, da følelse og
fantasi herskede mere end det klare vid og den kolde reflektion.
Og fortrinsvis fordyber den sig i middelalderen, hvis enfold den
attraar, og hvis tro den savner. Denne ungdom, det er just
affedningerne af positivismens tidsalder. Bedragne for videnskabens
løfter, berøvede for troens trøst, desillusioneret og trættet ved en
fantasifiendtlig naturalisme kaster denne ungdom sig med en syg
og brændende lidenskab over i mystisismens svalende dunkle dybder.
En særlig tilfredsstillelse finder denne ungdom i at tyde kunstens
og tankens mening i hin tidsalder som ligger paa historiens skygge,
sider, hin middelalder, hvortil den forrige generation gjerne knyttede
forestillingen om et obscurantismens uhyggelige tusmørke uden sol
og uden stjerner. Og skulde end meget arte sig vrangt og
underligt ved denne ungdom, skulde det end være, at kunstlet mode
fletter sit tørre løv ind mellem dens fineste og friskeste skud, saa er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
