Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Georg Fasting: Religionens kaar i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
profeters eller apostlers ord, ja — det kan vel ikke skade, men;
har dog ikke saa meget at betyde som at anse de hellige skrifter
for ufeilbare skrifter, forskjellige fra alle andre.
Og naar religionen opfattes saaledes, saa er det ikke uden grund.
„Hvori bestaar den sande og levende (og altsaa ene saliggjørende)
tro paa Kristus — deri at en bodfærdig sjæl . . . tager al sin
tilflugt til ham og hans fortjeneste". „Hvorpaa maa vi altid bygge
vort hjertes fred og vort saligheds haab — ene og alene paa Kristi
fuldkomne fortjeneste, som Gud regner den troende til
retfærdighed". Kristi gjerning saaledes opfattet altsaa eller —
ingen salighed. Dette er jo, hvad vi har lært. En „ret" tro, d. v.
s. en rigtig trosmening er betingelsen for salighed.
Hermed stemmer* jo ogsaa, hvad der ellers erfares. „Et angreb paa cl en
kristelige tro" betyder et angreb paa en religiøs mening. Et
saadant angreb fremkalder ofte fraadende vrede. Slyngelagtighed
derimod, er den et angreb paa den kristelige tro? Ingenlunde.
Fremkalder den hos de „rettroende" nogen vrede? Aa jo, hvorfor ikke?
Men ikke saaledes som et angreb paa trosmeninger. En slyngel
kan ogsaa undertiden — og med rette — opvække medlidenhed;
men hvor har man seet, at de „rettroende" har havt medfølelse
med en, der viger af i læren? Og han skulde dog fra deres
standpunkt have større behov for medfølelse.
Enkelte, som vil være sikre i sin sag, gaar tilbage til de kirkelige
dokumenter. De tar katekismen frem. Ja, man kan sagtens passe
sig for at springe den forbi. Med den sidste udgave af katekismen
— der ogsaa indeholder det gamle „hør mig du pav’, jeg være
vil" (ved kongelig resolution af 4de april 1891 er det bestemt, at
det skal hede pav’ og ikke pave) — følger et udtog af Luthers
fortale, hvori presterne formanes til at „trykke denne katekismus
og børnelærdom, i almuen og synderligen i de unge", og videre
heder det, at naar nogle ikke vil lære disse stykker, saa skal
ikke-alene forældre og husfædre (!) negte dem mad, men de skal henvise
dem „til paven igjen og til satan selv ogsaa"./ Hvad man har
tilsigtet med den indførte forhaanelse af paven, og hvad nytte eller
opbyggelse man har paaregnet enten for børnene eller de voksne af
de nævnte trusler og forbandelser — om de skal læres udenad
eller benyttes til kursorisk læsning o. s. v., har jeg ingen mening
om; men i hvert fald maa vel disse truslers og forbandelsers
indførelse i den nyeste katekisme-udgave betyde, at til katekismens
-ord maa vi alle holde os paa det tætteste, anse dem for sande,
ikke vige fra dem, ellers er vi satan hjemfaldne. Og er der nogen,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
