Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme eller fred?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
har berøvet sin nabo en ko eller et maal jord, vilstraks blive grebet
af politiet og kastet i fængsel. Desuden vil en saadan mand bli
dømt af den offentlige mening, kaldt tyv, røver. For staterne er alt
anderledes: der er allesammen væbnede, og der er ingen magt over
dem — ti at forsøge paa at oprette internationale kongresser er bare
komisk, — det er som at ville fange fugl ved at strø salt paa dens
hale. — Disse kongresser vil selvfølgelig aldrig blive anerkjendte af
stormagterne (som jo netop er væbnede for ikke at adlyde nogen).
Og hvad der er det aller alvorligste, — den offentlige mening, som
straffer den mindste voldsgjerning af en privatmand, den lovpriser og
regner til patriotiske dyder enhver tilegnelse af fremmed gods, som
øger fædrelandets gavn.
Læs aviserne hvad dag De vil, og bestandig, hvert eneste øieblik
vil De opdage et sort punkt, en krigsfare: snart er det Ivorea,
snart er det Pamir-sletten, de afrikanske territorier eller Armenien,
Ab}^ssinien eller Tyrkiet, Venezuela eller Transvaal. Røveriet ophører
ikke et øieblik og snart her, snart der er der en uafbrudt række af
skjærmydsler: nationerne synes at øve sig i at skyde paa skive, og i
hvert øieblik kan og maa den virkelige krig begynde.
Dersom amerikaneren ønsker at se Amerika ved sin storhed og
velstand hæve sig over alle andre nationer, dersom englænderen,
russeren, tyrkeren, hollænderen nærer lignende ønsker for sine lande,
ligesom abyssinieren, venezneleren, boeren, armenieren, polakken og
tscheke-ren; dersom alle er overbeviste om, at der ingen grund er til at dølge
eller kvæle et saadant ønske, at man tvertimod kan være stolt af det,
og at man bør udvikle det hos sig selv og hos andre; og naar nu et
land eller et folk kun kan vokse og bli mægtigt paa et eller mange
andre landes ruin, hvorledes kan da krig undgaaes?
Og det er ikke ved at holde prækener eller ved at bede Gud om
fred, at man kan hindre krigen, ei heller ved at opfordre the english
spectMng nations til at forene sig for at regjere over de andre folk;
det er ikke ved at indgaa dobbel eller triple alliancer mod de andre
eller ved at gifte prinser med fremmede prinsesser; — det nødvendige
er at udrydde det, som frembringer krigen. Og det, som frembringer
krigen, det er den følelse, som man kalder patriotisme. For at
tilintetgjøre krigen, maa man derfor tilintetgjøre patriotismen. Men for at
tilintetgjøre patriotismen maa man først og fremst overbevise sig om,
at den er et onde; og det er den store vanskelighed. Fortæl folk,
at krig er skadelig, og de vil le af dig, for det er noget, alle ved.
Sig dem, at patriotisme er skadelig, og flesteparten vil indrømme det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
