- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
223

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme eller fred? - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

som ledsager det. Det betyder, at erkeengelen Mikal viser alle de
europæiske regjeringer, der er fremstillede som røvere, bevæbnede til
tænderne, den magt, som skal tilintetgjøre dem: Buddhas mildhed og
Confucius’s fornuft.1’ Han kunde ha tilføiet: Leo-Tse’s ydmyghed.

Ti gjennem vort hykleri har vi i den grad glemt Kristus og
udryddet alt kristeligt af vort liv, at Buddhas og Confucius’s lærdomme
uden sammenligning er den raa patriotisme, der leder vore saakaldte
kristne stater, overlegen. Derfor ligger Europas og specielt
kristenhedens frelse ikke i at væbne os med sverd, saaledes som de af
Wilhelm II malede røvere, for at styrte os til nedsabling af vore brødre
hinsides havet; men tvertimod i at give afkald paa den erindring om
barbariske tider, som man kalder patriotisme, nedlægge vaabnene og
at give Orientens folkeslag eksemplet ikke paa en vild og grusom
patriotisme, men paa et broderligt liv, saaledes som Kristus har lært
os det.

Moskou, jan. 1896.

Leo Tolstoi.

Den moderne kvinde i England.1)

Der foregaar i vore dage i England en eiendommelig og alvorlig
omvæltning, en langsom, sikker ubetvingelig revolution, slig som det
altid pleier at være tilfældet ved alle aandsstrønminger inden et
angelsaksisk folk.

For tyve aar siden begyndte de engelske kvinder, efterat de havde
opnaaet retten til at leve, vide, forstaa og endogsaa ræsonnere, et vel
organiseret og lidenskabeligt oprør mod, hvad de kaldte den
„mandlige uretfærdighed".

Bevægelsen kom først fra Queens College i London og dernæst
fra Newnham College og Girton College i Cambridge, det var
universiteterne, som først udsaaede uafhængighedens og den selvstændige
tænknings frø i de unge kvindelige hjerner.

T) Maiheftet af Magazine internationale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free