Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentin: En gammel tyskers tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Og vi har ikke blot vort land, men ogsaa vort folk kjært, vi har
kjæmpet skulder ved skulder med det mod arvefienden, vi liar baaret
strabadser og savn sammen, vi har lært og erfaret, ikke blot hvor
frygtløst og tappert, ikke blot hvor sterkt og standhaftigt, men ogsaa
hvor hengivent og trofast, hvor taknemmelig for ethvert bevis for
broderlighed og kjærlighed vort folk kan være, hvor nøisomt og
utrætteligt i pligtopfyldelsen, — hvor begeistret for fædrelandet lige ind i
døden —; vi kan derfor ikke se vor fiende i folket. Vi havde haabet,
at det gjennem fortsættelse af det af den gamle keiser begyndte fredens
arbeide vilde ha lykkedes alle fælles bestræbelser at udbedre skaderne,
at helbrede saarene og deri finde forsoning. Dette haab er ikke gaaet
i opfyldelse. Forsaavidt regjering og parlament har noget med det at
gjøre, staar det sociale arbeide stille, .og man vil ikke, at stilstanden
skal afbrydes. Den halstarrige kapitalisme, som vender sig bort fra
enhver reform, der kræver selv clet ringeste offer, har grebet roret og
bestemmer kursen. Den lyser alle i ban, som vil arbeide socialt, og
samtidig hersker der mellem dem, som vil arbeide socialt, en saa
heftig strid, at de kjæmpende parter over uenighederne ofte glemmer
det fælles maal. Saaledes gaar det da aar efter aar, aarti efter aarti,
faren vokser, og ingen morgenrøde forkynder frembruddet af en bedre
tid. Vi gamle gir plads, vi har stridt mangen kamp, lidt meget
ondt og vundet mangan seier. Hvad vi drømte i vore barndoms- og
ungdomsaar, er herlig gaaet i opfyldelse, over al vor forventning, vort
haab, vore bønner og vor forstaaelse. Og nu da vi har det, vi ønskede,
kan vi dog ikke glæde os over det opnaaede. Som det gamle riges
herlighed, saa vil maaske snart ogsaa det nye rige gaa til grunde.
Ikke fyrsternes og stammernes strid, ikke kampen mod Rom, ikke
fiendens indbrud bereder dets undergang, nei: den truer dem, hvad der
er meget forfærdeligere, fra en borgerkrig, hvori fædrelandets sønner
fordærver og tilintetgjør hverandre indbyrdes. Endnu vilde det være
paa tide at forebygge den, at stanse den. Der kræves forholdsvis
lidet dertil. Giv vort folk sunde boliger, tilstrækkelig næring og
beklædning, lidt hvile til en menneskeværdig tilværelse, — og det vil
være tilfreds og lade eder være tilfreds. Færre fester og
luksusbevilg-ninger af offentlige midler, og pengene til at stille den yderste nød er
der. Men det, com mangler os, er ikke midlerne, men viljen.
Bjergene og dalene, floderne og søerne, markerne og gaardene, byerne og
landsbyerne, — de er ikke vort fædreland; det egentlige fædreland,
— det er vort folk; og fædrelandskjærlighed betyder kjærlighed til det
folk, som bor i fædrelandet; men den nøgne, kolde, stive
mammonni-stiske egoisme kjender hverken folk eller fædreland. Gaar fædrelandet
i stykker, forbløder folket, saa bærer den bare sin pengesæk til et
andet land og lever der ligesaa fornøiet som før.
Valentin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
