Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
sammen og finder ud, at det er en straf fra Vorherre, fordi han har
været slem mod konen: det er „Guds Finger."
Hvad mener da forfatteren om det, som madamerne kalder „Guds
Finger?" Ja, skjønt bogen er i høieste grad nøgternt og rolig
skreven, uden nogensomhelst lyriske udbrud, saa er forfatterens mening
dog — eller maaske netop derior — overmaade klar. Forestillingen
om en personlig Gud, der dømmer menneskene og straffer dem ud fra
den forudsætning, at de har en fri vilje til at gjøre det gode eller
onde, til at holde hans bud eller bryde dem, — dette er en for Theodor
Madsen fremmed forestilling. At der gjennem forfatterens kolde ord
lyser frem en skarp foragt for denne forestilling, saaledes som den
forkyndes af den skadefro og egenretfærdige skomagermadam, kan
man vel fra et kristent standpunkt ikke indvende synderlig meget imod.
Thi forestillingen om en hævnende Gud er jo mere jødisk end kristelig,
og det er nærmest en gammeltestamentlig moral, der bringer
skoma-germadamen til at fryde sig i sit hjerte.
Naar det derfor et øieblik synes, som om Theodor Madsen vil
hævde en høiere moral end denne, saa kan det ikke negtes, at der
gives en saadan høiere moral, nemlig evangeliets.
Men nu er der det merkelige, at den „moral," som forfatteren
hævder, nemlig „tingenes kausalitet," er mindst ligesaa haard og
grusom som den jødiske. I virkeligheden forholder vel sagen sig
saaledes, at den sandhed, som udtrykkes ved tingenes kausalitet,
er paa en vis maade netop den samme sandhed, som udtiykkes ved
det jødiske gudsbegreb. Den hævnende Jehovah er vel til syvende
og sidst, begrebsmæssig, intet andet end tingenes kausalitet; afklæder
man den jødiske Jehovah sin billedlige dragt, saa er han vel ikke
noget andet end den i naturen og menneskelivet herskende
nødvendig-hedslov; han har selv fra først af skabt denne lov, og han sidder
midt i den for at hevne og straffe. Ganske vist er nu forfatterens
afklarede, begrebsmæssige standpunkt høit hævet over den plumpe
anvendelse, som nogle grove sladdersøstre gjør af den jødiske forestilling
om Gud; men fremfor det klare, rensede jødiske moralbegreb har hans
standpunkt neppe noget fortrin.
Tvertimod. Den jødiske moral har dog forudsætningen om en
fri vilje og kan derfor tale om virkeligt ansvar, om anger og
forbedring, eller om forhærdelse. Men at kalde den blotte mekaniske
nødvendighed eller „tingenes kausalitet" for moral er, naar der skal tales
alvorligt, et misbrug af ord. Nu har forfatteren rigtignok ikke brugt
disse ord, og han kan si, at han ikke vedkjender sig dem. Men
tilbage blir dog den kjendsgjerning, at’ den eneste magt, som gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
