Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
og hertil skal blot en „materialistisk psychologi" kunne tjene; hermed
menes vel, at i deres timelige forholde er menneskene helt igjennem
underlagte kausaliteten og nødvendigheden. Den „spiritualitiske
psychologi" derimod skal kun gjælde i menneskets evige forholde.
Der ligger heri en slags kantisk dualisme, som i en vis forstand
kan ha sin rigtighed. Men det er dog en misforstaaelse, hvis man
tror, at en sand opfatning af menneskelivet kan naaes, naar man helt
river det timelige og det evige fra hinanden og helt bortser enten fra
den ene eller den anden af disse sider. Disse sfærer griber nemlig i
virkeligheden over i hinanden, og det evige er ikke blot til som et
hinsidigt, men det er nærværende i det timelige selv.2) Uden at man
naar frem til denne erkjendelse, kan heller ikke forstaaelsen af det
timelige selv komme til fuld klarhed og sandhed.
Theodor Madsens tredie større arbeide er skuespillet „Marionetter,"
der udkom i 1894 og flere gange blev opført paa Bergens scene, hvor
det vakte meget bifald.
Handlingen foregaar i en norsk smaaby og er væsentlig knyttet
til to mænd, Løken og Schander, der kjæmper om den samme kvinde,
Edith. Løken er læge og har i løbet af faa aar svunget sig op til
en fremtrædende plads blandt byens politiske størrelser. Han er
fortræffelig skildret som en ægte type paa en udviklingsbegeistret
frem-skridtspolitiker. Han tviler intet øieblik paa sine meningers
folke-saliggjørende kraft. Dog maa folket endnu ikke saadan med én gang
faa vide besked om det maal, hvortil udviklingspolitikeren stiler hen;
folket maa, halvveis mod dets egen vilje, føres ind i fremtidens
friheds-paradis. Det eneste, som hindrer folket fra at være lykkeligt, er
nogle slemme gamle sygdomme, det lider a†, nemlig overtro, fordom
og sligt noget; for at befri folket fra disse sygdomme behøves der en
langvarig operation; og imidlertid maa man i al stilhed gi det chloroform.
Ti, som Løken siger: „den store masse har kun sine egne, nære
maal for øie, . . . peger man aabent ud mod andre og fjernere
vidder, skræmmes den og kaster sig i armene paa reaktionen." Eor at
berolige frygtsomme sjæle inden partiet gaar Løken undertiden i kirke.
Som ægte rettroende agnostiker er han dog naturligvis ikke kristen;
og da han har almindelige gode, borgerlige begreber om hæderlighed,
piner det ham adskillig, at han skal være nødt til at hykle lidt af og
til. Edith elsker han ærlig og oprigtig, og der er ingen grund til at
B) Se Lukas’ evangelium, XVII, 20, 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
