Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
ledes som det oplyste de første buddhisters hoveder og varmede
deres hjerter.
„I fjerne tider herskede i staden Grayatura (Sivis’
hovedstad) en konge ved navn Sanda. Hans hustru, Phusati, havde
i mange aar ønsket at bli moder til en Buddha. Tilsidst
Hk de en søn, som de kaldte Vessantara. Ligefra sin fødsel
gav denne — thi han kunde straks tale — beviser for, at
hans hjerte var fyldt af velgjørenhed. Da han havde naaet
mands alder, egtede han den skjønne prinsesse Mådri. Hans far
afstod ham kongeriget, og i deres lykkelige egteskabs
korte aar fødtes dem to børn, som hed Gåliya og
Krischnåd-schinå.
Paa denne tid var der hungersnød i Ivalinga; og landets
konge, som hørte, at Vessantara eiede en hvid elefant, som
havde i sin magt at bringe regn (rimeligvis oprindeligt
symbol paa skyen) udsendte otte brahmaner for at be om den.
Da de ankom, red kong Vessantara netop paa den hvide
elefant til den offentlige almissehal for der at uddele den
kongelige gave. Han spurgte brahmanerne, hvad de ønskede,
og da han havde hørt deres bøn, udtalte han sin beklagelse
over, at de ikke bad om mer; thi hans øine, ja endogsaa
hans liv havde staaet til deres tjeneste, dersom han ved
saadant ædelmod i fremtiden kunde bli en buddha. Folket
var dog ikke fornøiet med at skilles fra den hvide elefant
og bad kong Vessantaras far straffe sin søn for hans
tankeløse rundhaandethed. Faren gik ind herpaa, og den næste
dag blev kong Vessantara forvist til klippen Vankagiri.
Den unge konge modtog straffen med glæde. Han sa til sin
hustru, at hun kunde bli igjen ved hoffet og vaage over
deres børn. Men hun erklærede, at hun vilde hellere dø end
forlade ham. Derpaa samlede de alle sine skatte og delte
dem mellem tiggerne. Deres skatkammere blev aabnet for
folket, og disse sværmede ind lig bier, naar de flyver til en
skov, som er bedækket med nys udsprungne lotosblomster.
Da kongen og dronningen havde hengit alle sine
værdisager, elefanter og heste, juveler og perler, tog de afsked med
sine forældre og reiste i en vogn mod norden. Den unge
dronning tog sin datter i sine arme og sin søn ved haanden.
Kongens moder sendte efter dem tusen lastvogne, fyldte med
nyttige og værdifulde ting; men de gav dem alle bort.
Kort efter deres afreise kom to bråhmaner, som vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
