Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ray Nyst: Den litterære bevægelse i Belgien - Maximilian Harden: Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
lag, hvorved alle Nord-Europas fremskredne nationer er forenede,
og som gjør, at v.i føler det, som det er os selv, I sender os
tilbage i Eders verker, kun med den karakter af forøget alvor, som
•kommer af den høiere breddegrad.
Bvyssel, juni. Ray Nyst.
Kvinderne.
Ianledning af kvindekongressen skriver den bekjendte
Berlinerkronikør Maxim il i an Har den i sit tidsskrift „Zukunft" følgende
■artikel, som vi tror ogsaa vil læses med interesse hos os:
Dharma — saaledes fortæller en gammel japanesisk legende —
var en vismand, en asket, som stod i ry for sin hellighed, og som
høimodig forsmaaede søvnen som en trøster af altfor menneskelig
svaghed. Længe var det lykkedes vismanden at holde den inddyssende
træthed borte; men en lummer nat overmandedes den sterke, den
hellige mand sov ind og vaagnede først, da solen stod høit paa himmelen.
Da reiste den stolte sig i bitter vrede og udtænkte for sig selv den
strengeste straf, fordi han havde svigtet: han afskar med en skarp kniv
.sine øienlaag, der altfor villig havde sænket sig i mørket, og kastede
dem langt fra sig, som stykker gement menneskekjød, der ikke længer
skulde stanse ham paa hans vei til hellighed. Ti vismanden mente at
være ganske sikker paa, at han uden øienlaag aldrig mere kunde forfalde
til den søvnige svaghed. Men de blodige, skjælvende øienlaag slog
rod i den varme jordbund, og snart spirede der frem en kostelig busk,
hvis duftende blade gir menneskene tedrikken, søvnens fordriver.
Dharma, asketen uden øienlaag, blev ganske vist ogsaa senere ofte
overmandet af træthed; men offeret, der bragtes i harme, havde
forskaffet ham den brune balsam, som kunde, lette aarvaagenheden
i vise tanker, og helgenen forkyndte siden med forklaret blik den
trøstende legende om teen til sit gule folk.
Det hvide menneske, som er blevet blødagtigt ved de europæiske
seder, er ikke saa tilbøielig til bråt handling; han nøier sig i regelen
med at beundre martyrmodet hos andre, har for længesiden vænnet sig
af med den fanatisme, som ingen gevinst bringer, og vilde aldrig
mishandle sig selv, fordi om han var indsovnet, mens lian tænkte over
hellige ting, som der altsaa ikke var noget at tjene paa. Han raser
kun da mod sig selv, naar hans søvnighed har hindret ham i at snappe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
