Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
i en fart var alle paa benene, værten og gæsterne, og samlede om
arnen for at høre paa Burns.
Han talte med magt og myndighed, strømmende livlig; ord og
indfald overraskede som ny, hans munterhed smittede, hans varme
hjærte rørte. Burns var i høj grad en af de mundlig vittige. Han
har vel ofte havt nøjsomme tilhørere, og mange af hans sarkasmer
bliver magre paa tryk; men de har virket anderledes fyldig, naar
de sprang levende fra lians tunge under the blink o’ his bonie black
e’e. Broderen fortæller, hvor han kunde livne markarbejdet med
en knitrende ild af vittige bemærkninger. Der har blæst styrke ud
fra ham. Et ord af ham kunde tvinge et par unge vilde
knægte-til at sætte sig rolig ned „som om deres næser blødte". Han var
saa lidenskabelig levende i sin vrede og sin sprudlende lystighed,,
at man følte hans sjæl nøgen. Mange lever som en flade, kun i
én retning, Burns was alive all roitnd, som én siger. Han
hamrede ikke paa en enkelt streng, men spillede paa dem alle, saa de
syntes at gnistre.
„Hvad han engang var for verden, er han ej for verden mer.""
Men i hans digte kan vi endnu træde ham personlig nær. Ganske
vist ser vi der, med et udtryk af Carlyle, kun som lys gennem en
sprække. Vi faar dog et betagende og levende indtryk af manden
selv meel hans leende lune, hans aabne syn og friske natnrsans,
kækheden i hans angreb, hans harme over uret, ømheden og den
stridige uafhængighedsdrift i ham, hans fædrelandskærlighed og
frisind. Han rummer saa mange følelser og sympatier, han er
beskeden og stolt; han kan beundre andre digtere uden nag —
He-siodos’ ord om, at digter hader digter, passer ikke paa ham. Han
kan forarge de skikkelige borgere, og af et ærligt hjærte give gode
raad om dyd og selvbeherskelse. Hans medfølelse er mærkelig vid
og ægte, han føler broderskab med alt liv, med blomsterne paa
marken og de vilde dyr, med sin hest og sine faar, med selv de
ringeste mennesker; han kunde have glæde af at være sammen med
vagabonder og slyngler, ja han kunde ikke lade være at
skænke-the meiJcle blade cleil, Fanden selv, en medlidende tanke.
De indtryk, man faar af Burns’ personlighed gennem hans;
digte og beretningerne om ham, samler sig til et billede af bred og
lys manddom, et svært godt hovede, et bravt og muntert hjærte.
Han kunde være ubesindig og ærgre sig derover, han kunde
havesorte øjeblikke, men øverst oppe var der blaa himmel i hans sjæl.
Han var ikke mere hængehoved end Brownings Fra Lippo Lippi,
der i et og andet kan minde om Burns.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
