Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Söderberg: Litteraturbrev fra Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24-
motiver, byggede paa erindringer fra digterens barndom og
ungdom, som er kjendt under fællestitelen: „Vermländska låtar".
Her skrider „Vårån prost" om søndagen frem paa kirkevolden med
kappen over armen; foran ham stryges alle hatte af i frygt og
bæven, bag ham blandes ærbødigheden med et hemmeligt smil.
Og om hverdagen kjører hans dreng Jonte og hans hest Brunte
halvsovende sit hølæs; veien er hullet og stenet og
„Brunte han vande
den åldriga mulen
tilbaka och sande
forsigtigt förstulen
en blick under lasset
at se, om det ännu
gick rundt om meel hjulen."
„Bevaringa" danser veien fremover, fuld og salig: „han kan
hoppa, men kan inte gå". Lystigt og eggende lyder trækspil og
violin, naar der er „dans bort i vägen" og langt borte lyder en
gj ætermelodi:
„Mörk sofvar tallen, mörk sofvar granen,
dofvare sorlar en bergbäcks fall.
Fjärmare klinger den höga sopranen,
vallar och går och går vilse i vall."
Underlige linjer disse fire; hvor ligger ikke minutets stemning
fangen, foreviget i dem. Man læser dem og føler skoven slumre
og drømme i den nordiske aftenskumrings lange minut. Man finder
ikke en fonn, som mygere smyger sig om indholdet end Frödings
i digte som disse. Formen sætter ham her ingen grænser. Hans
sproglige virtuositet har reget den svenske lyriks kapital af
formstyrke meel et absolut pius; i sangbare toner, i dansende rytmer, i
løssluppen pudsighed har han opdaget hidindtil ukjendte ressurser
i vort sprog.
Ved siden af disse „Vermländska låtar" indeholdt imidlertid
„Guitarr och dragharmonika" en samling moderne zerrissenheitsdigte,
i formen mindre originale, men meel en intensitet i lidenskaben, hvis
egthed vakte mistanke hos en del af kritiken, idet den antoges at
være vanskelig forenelig meel saa megen løssluppenhed og godt
humør; videre en del tidscligte, som dog ikke hørte til tidens yngste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
