Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
var ganske anderledes gjennemarbeidet end den danske, — og cla
hele den franske aanclsdannelse stod i et langt intimere forhold til
den antike, hvor de personlige gratier og dyder hører naturlig
hjemme, — saa virker hillederne her sjelden forstyrrende eller
stødende, om de end gir stilen en vis pyntet kjølighed. — Hos
vore digtere blir de samme billeder stive og tomme; de naar saa
langt fra sin egentlige hensigt — at befordre skildringens
livagtighed —, at de tvertimod virker abstrakte og neutraliserende. Selv
vore første stilkunstnere, mænd af en saa forfinet aandsdannelse
som f. eks. Peter Harboe Frimann, gaar ikke fri, skjønt deres
naturlige smag afholdt dem fra at overbebyrde sproget meel
denslags vendinger;
„Yndighed omringe hvert et Lem",
heder det etsteds i Frimanns „Ode til Søvnen". Endnu mod
aarhundredets udgang er eier den samme tilbøielighed. Hos Rahbek
forekommer saaledes undertiden disse abstrakte billeder*). P. A.
Heibergs stil er gjennemgaaende klar og ren. Han tilstræber i
sine skuespil en hverdagslig velklingende dialog, i sin
„Sproggranskning" den knappe, tilspidsede sentens. Men det tør dog
hænde, at man vil finde Chr. Colbjørnsens gode juridiske prosa,
— alvorlig, kraftig, undertiden med et let stænk af ironi, — fuldt
saa vederhæftig og naturlig.
— Det var ikke stavnsbaandets løsning alene, som gav
jord-drotterne grund til deres klage. Der var fra 1787—89 givet flere
forordninger, som alle havde den samme hensigt at betrygge
bondens stilling og nærmere at ordne forholdet mellem ham og hans
herskab. Jorddrotten havde hidindtil udøvet sin magt paa en
yderst vilkaarlig maade, som ikke stod i den bedste
overensstemmelse meel gjældende love. Jorddrotterne fandt nu, at cle nye
forordninger foreskrev „uendelige Formaliteter i Rettergangs Sager,
lige upassende for Agerdyrkeren som den Militære". Det gir et
eienelommeligt indblik i tidsforholdene at høre, hvad jorelelrotterne
ansaa for „upassende formaliteter" :
1) Jorddrotten bør, if. frd. 8. juni 1787, naar lian vil fordre erstatning af
fæsteren eller bans dødsbo, for gaardens eller besætningens forringelse, bevise,
*) Han kan forøvrigt forsyne os med eksempler paa andre af datidens
sproglige uvaner. Saaledes den merkelige skik at knytte et historisk, helst
klassisk navn til en mands eget for at betegne den hædrende lighed. Det hed
Reventlow vor Cato, men ogsaa vor Cato Reventlow og hyppig lcun Cato
Reventlow.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
