Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Hans følelse forleder ham undertiden til udbrud, som ikke er
anbragt til rette tid og sted. Som politiaktor deklamerer han lidt
for meget om menneskekjærlighed. Subjektive udgydelser for
domstolene var iøvrigt dengang mere almindelige end nu. Som kritiker
kan ogsaa en og anden omstændighed uformodet stemme ham rørt
og elskværdig. Edv. Colbjørnsens „Foraaret" vakte hans beundring,
— noget, der er helt uforstaaeligt for et moderne menneske. Uden
at Fasting selv vidste det, influerede maaske den almindelige
sympati for de tre brødre Colbjørnsen i nogen grad paa hans dom.
Kritikeren siger ogsaa: „Det synes afgjort, at alt, hvad der bær
Navn af Colbjørnsen, er født for at gjøre sit Fædreland Ære."
— Fastings følsomhed blir aldrig sentimental. Hans sunde kritiske
sans gir modvegt. Vi ser ogsaa, at hvad der mest interesserer
ham, ikke er datidens megen følelsesfulde romanlitteratur, men dens
humanistisk reformerende tænkning i æstetisk eller strengere
filosofisk form.
Den berømte deist, lord Kaimes „Sketches on the history of
man" („Træk af menneskets historie") er aaret, efterat bogen
udkom (1774), naaet ham i tysk oversættelse. Den fik Fastings
inderligste tilslutning. „I Grundighed, Dybsindighed og Anvendelse
af den gamle og nye Historie overgaar Kaimes Bog endog alt,
livad Iselin, Ferguson, Montesquieu, Pauw og flere har skrevet over
Mennesket. Forf. vover mange Formodninger, hvorpaa han bygger
sine Grundsætninger, men disse Formodninger faae under hans
Haand megen Sandsynlighed, da han overalt grunder den paa
Historien. Han er langt fra, med Swift og Rousseau at fornedre
den menneskelige Natur, og overtræder heller ey med andre nye
Philosopher Sandhedens Grændser. Han gaaer uden at forblindes
af Fordom som en alvorlig og forsigtig Undersøger Skrit for Skrit
sin egen Vey, og naar han feyler, saa er hans Vildfarelse blot en
Følge af Grundsætninger, som han selv har skabt; man lærer altid
ved at tænke med en saadan Mand, ved at følge ham i hans
Iagttagelser, ved at see, hvorledes han af Tildragelserne udvælger
netop, hvad der angaar hans Sag, altid øser af Naturens egne
Kilder og aldrig af Systemer, lidt efter lidt arbeider sig frem til
mye Opdagelser, og anvender dem med Nytte, altid taler Sandheds
og Retfærdigheds Sag."
Vi ser her, hvad Fasting forstaar ved god forskning; det er
■disse egenskaber, han sætter pris paa: uden at forblindes af
fordom skal den alvorlige og forsigtige forsker skridt
for skridt vandre sin egen vei. Og Fasting vil gjerne, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
