Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Shakespeare karakteriseres som det „originaleste Genie næst
Homer og Ossian, som Verden har eiet, der uden Forgjængere
blandt sit Folk, uden Bekjendskab med Grækenlands og Roms
udødelige Skribenter — idetmindste ikke til at kunne danne sig
efter dem — var saa rig paa original Opfindelse, de sterkeste Træk
og det skarpeste Blik i det menneskelige Hjerte. Med Glæde
modtar vi ham, uagtet alle hans Anakronismer mod Historien, alle
hans Feyl mod Kunstens Regler, og hans komiske, ja ofte burleske
Indfald midt i sine høyeste, ædelste tragiske Scener". Fasting
klager dog over, at „Regler for Tid, Sted, Personernes forskjellige
Overensstemmelse efter Historien og Landenes Sæder — heraf
finder man lidet eller intet". „Dog var uden Tvil hans Tids raa
Smag, som ikke vilde vide af noget ordentligt Skuespil at sige,
meer Skyld deri end hans egen Tilbøjelighed".
Af Fastings senere produktion, under de sidste tolv aars
ophold i Bergen, er hans „Provincialblade", som udkom 1778—81,
og „ Pr o vin cial samlinger", hvoraf alene 1ste hefte udkom 1791, mest
at, merke. Der foreligger ogsaa et lystspil i fem akter, „Aktierne",
som opførtes 1788, med middelmaadig lykke. Det behandlede en
aktiesvindel, der havde floreret i Kjøbenhavn i syttiaarene, og kom
noget post festum.
„Provincialbladene", hvoraf jeg allerede har meddelt enkelte
uddrag, indeholder en række korte populære artikler over
forskjellige emner, ikke mindst af historisk natur. I en livlig, klar og fint
tilspidset stil fører Fasting sine læsere ind i udenlandske forhold
— gjør dem som en klog og underholdende cicerone opmerksom
paa mange interessante enkeltheder, lar dem stifte bekjendtskab
med merkelige litterære eller politiske personligheder, og bibringer,
naar leilighed bydes, en og anden lærdom, som kan være god at,
ta med. Han fører en stille, men ihærdig kamp mod de fordomme,
som han jevnlig har anledning til at iagtta hos sine omgivelser, —
naar han ikke taler i eget navn, lar han en eller anden af sine
yndlingsforfattere — Voltaire f. eks. — faa ordet.
„Provincial-bladene" kan saaledes betragtes som en af den humanistiske
reformbevægelses yderste forposter mod Norden.
Det ene hefte af „Provincialsamlinger" indeholder bl. a. en
opsats om norske trær. Fasting interesserede sig for havestel, hvad
det sted, han eiede, nu kaldet „Fastings minde", bærer vidnesbyrd
om til vore dage. Saa er der en varmt og energisk skrevet artikel
om fængselsvæsenet, eier viser hans humanitets praktiske initiativ.
Endelig indeholder heftet et stykke, betitlet „Naturens, ven", der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
