Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Et værre roclehocle end Garborg bar aldrig sat sin fod paa
Kristiania brygger, og endda var han 22 aar gammel. En mørk
og sludet februareftermiddag 1873 steg han i land i den store by
og lecl sin første grundige skuffelse. Da han ikke havde nogen
rede paa byens forhold, fulgte han en anden af dækspassagererne
op i hans logi — i Vaterland; det var i en mørk ølsjap paa hjørnet.
Bag sjappen var et slags gjesteværelse med 3 senge, hvoraf Garborg
fik den ene. Her tilbragte han sin første kristianiatid, levede paa
tørt brød og potøl.
Af og til kunde han tjene en spd. paa en føljeton til
„Dagbladet" („Fra stortingsgalleriet" o. 1.), men det var ikke til at leve
af; han opsøgte derfor nogen kjendinger blandt stavangerstudenterne
for at drøfte muligheder for arbeide eller anden udvei. Gjennem
dem var det lian traf Peter Hærem, hvem han den gang var meget
ræd; Garborg var jo den overlegne „tviler", og Hærem stod for
ham som hodet for al pietisme Og obskur antisme. — Hærem sa,
at han havde læst nogen rare ting i „Lærerstandens avis", som
tydede paa en vordende pen; „tvileriet" gav han en god dag; hvad
det nu kom an paa var at lære noget ordentligt; Garborg skulde
studere. Penge skulde han skaffe, som laan eller hvad som helst.
•— Al Garborgs bondemistro vaagnede. Han poserede som den
forsorne og forlorne, som aldrig kunde bli til noget i den retning,
som kunde interessere Hærem; men det vilde Hærem ha overladt
til Vorherre. „Bare tag De fat paa Deres grammatik, far!" sa
han. Garborg vred sig længe; dette stemte jo svært daarligt
sammen med hans fantasier om Sinais bjerge og sydtyske klostre. Men
da han egentlig ikke havde noget fornuftigt at anføre imod, modtog
han tilslut laanet med alle reservationer, flyttede paa
„studenterhjemmet" og begyndte med grammatiken. — Først privat; det gik
smaat. Han sacl helst og lagede paa nogen dramaer. Et som var
begyndt før, og som skulde hede „Dødens drama", og et andet,
som skulde fremstille et slags romantisk træt mand; materialet var
laant fra Ibsen og den danske efterromantik, men helten skulde
dog egentlig være Garborg selv — én ung mand, som ikke troede
paa noget, vilde noget, elskede noget o. s. v. Et par maaneder
senere rømte han temmelig bogstavelig fra studenterhjemmet; —
han vilde „leve livet" i „frihed" og da heller sulte lidt. — Garborg
har for en stor del harcelleret sig selv fra denne periode i
„Bonde-stud entar".
Sult blev der, og til sidst sygdom, og enden blev, at han krøb
til korset, bøiede sig under grammatikens aag og kom paa „fabriken".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
