Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
geiser. Vi er dog stærkt fristede til at betvivle, at der overhovedet
gives noget, der træffende kan betegnes som et Folkelune. Det faar
imidlertid staa derhen. Det, som her er os af Vigtighed, er at frigjøre
os fra den Uklarhed og de Misforstaaelser, der vilde følge
Forestillingen om, at Forbryderstatistikens vexlende Billeder skalde have nogen
Rod i slige vilkaarlige Almenstemninger.
Man vil altid kunne spore Forbrydelsens Udspring — her taler
vi alene om de forsætlige Forbrydelser eller om de blandede
Forbrydelsers forsætlige Bestanddele -— tilbage til en ofte ret forklarlig
Fremhidsen af Menneskets Egenkjærlighed og Lidenskaber over de
naturlige Grændser. Deraf fremkaldes en Forkvakling af Dyds- og
Retsbegreberne, der let kan gribe om sig over det hele Samfund eller brede
Lag af dette. Og Tilstanden kan for kortere eller længere Perioder
blive kronisk. Naar saa engang Omslaget indtræder, hvad det
ufejlbarlig gjør, skulde clet da være rimeligt at antage, at dette skyldes
en pludselig og vilkaarlig Indskydelse, der med Et griber
Almen-stemningen? Aa nei! Den Fejekost duer ikke. Det viser sig
allerede deraf, at Omslagene selv næsten aldrig er pludselige. De
fremtræder i Regelen først som Kjendsgjerninger efter Forløbet af en Tid
og Indvirkningen af Omstændigheder, der har tvunget eller dog ledet
Samfundet eller dets smittede Bestanddele til Bod og Pønitentse. Og
selv i de forholdsvis faa Tilfælde, da man maa erkjende, at Lyset med
Et har afløst Mørket — altsaa uden Gry eller Dæmring —, vil clet i
Regelen falde let at paavise endog temmelig umiddelbare Aarsager.
En eller anden stor Begivenhed kan have vakt Folkets Begejstring og
ledet dets Sind i Retning af ædlere Betragtninger. En ny tidssvarende
Lov eller Kontrolforskrift kan have lukket eller dog i høj Grad
vanskeliggjort selve Adgangen til at begaa visse Forbrydelser, ligesom
omvendt en eller anden indgribende Forholdsregel med et Slag kan
have afvæbnet de Tilbøjeligheder eller Dragninger, der har ført større
eller mindre Lag af Samfundet ud paa Lovbrudets Bane.
Det er fuldkommen tilstrækkeligt her blot at pege paa den
ene-Side af Sagen. At Indtræf eller Foranstaltninger, der leder
Folkesindet i modsat Retnings ogsaa vil have modsat Virkning, kan ikke
være Gjenstand for delte Meninger.
En af Grundene til, at en nøgen eller ikke tilstrækkelig
grupperet Forbryderstatistik lettelig giver et falskt Billede af Samfundets
vexlencle moralske Standpunkt, er at søge deri, at Lovbrudene gjerne
sammenstøbes eller sammenstilles efter deres yclre Fremtrædelse, efter
Arten af cle krænkede Retsgoder, eller endog efter Udførelsesrnaaden.
Men en saadan Sammenstilling omfatter ofte Forbrydelser, der i sit
Væsen er af højst forskjelligartet Karakter, navnlig i Forhold til de
Tidens Bevægelser og de Samfundsstrømninger, der paa dette Omraade
øver sin Indflydelse paa Gemytterne. Forsaavidt vil det kunne træffe,
at en større indre Lighed er paaviselig mellem et Mord og en Injurie
eller endog et Bedrageri, end mellem to Mord indbyrdes.
Under Morclerrubriken henføres Enhver, der med Hensigt og Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
