Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
lin g er den kun tjenlig, forsaavidt man formaar saa nogenlunde at
anvise Tallene deres skiftende Værdi efter Tid og Omstændigheder.
Og i den Henseende er det af største Vigtighed, at man ikke lader
sig vildlede af ydre Ligheder eller Uligheder, som Retsbegrebernes
Tøjning, Forandring, Udbytning, Overførelse og Laan eller endog
blot deres Ordklang kan foranledige. En hel Del af, hvad der i sin
Tid var anseet som Forbrydelser, endog meget grove, er efterhvert
strøget af de civiliserede Straffelove. Der opstilles nok Straffetrusler
for Forhaanelse af Religionen; men al Retsforfølgning for Kjætter i
og alle de Uhyrligheder, som dermed var forbundne, hører lykkeligvis
alene Historien til. Det er ikke blot oprørende, det er tillige en Ynk
at forestille sig de Hexebaal, der i sin Tid har flammet over Verden
— ogsaa inden vort Land desværre. Siden Massachusetts oplyste
Juryer erklærede Trolddom for en umulig Forbrydelse, er dog
Straffelovene blevne aftvættede den Skamplet. De despotisk styrede Stater
opviser til enhver Tiel et betydeligt større Antal politiske
Forbrydelser, end de frie Samfund. Det vilde være uretfærdigt deraf at
drage nogen Sammenligning mellem Folkenes Lovlydighed. — Stedlige
eller stammemæssige Skikke eller Forandring i et Folks Sædvaner
bringer stadigt Farvespillet til at vexle. Det vilde være ligesaa
ufornuftigt af en Tyrk at søge i Frankrigs Lov en Straffebestemmelse for
Vindrikning, som det vilde være af os at søge i hans Lov en lignende
for Bigami.
At Grændsen mellem de forskjellige Forbrydelser skifter
med Samfundsgrændserne og hyppig omlægges inden et og samme
Samfund, at deres Karakteristik saaledes jevnlig forskydes, og at de
følgelig som moralsk Maalestok har foranderlig Betydning efter Sted
og Tid, giver nok et Tilskud til de mange Beviser for, hvilken
Forsigtighed der maa til i Brugen af den sammenlignende Statistik,
saafremt man af den vil danne sig en moralsk Rangorden mellem Folkene
eller Generationerne.
Hvad den borgerlige Lovs egen Virkning paa det her
foreliggende vigtige Omraade betræffer, er særlig at betone Vigtigheden
af, at den saavidt muligt holder sig ligeløbende med Udviklingen,
saaledes som denne i store og kjendelige Træk fremtræder. Love,
der ikke følger Retsbegrebernes Omvexlen, vil ikke kunne holde sig i
fornøden Respekt. Er Loven for lind, vil dens Advarsel ikke blive
tilbørlig paaagtet. Er den for streng, tirrer den ofte mere, end den
værger. Er et saadant Forhold i høj Grad tilstede, træffer det endog,
at Retshaandliæverne bæver tilbage for at bringe Loven i Anvendelse
i fuld Udstrækning.
Selv et kjendeligt Misforhold i en og anden større Straffesats vil
dog ikke paa langt nær virke saa nedbrydende, som naar der vækkes
en vis Almenfølelse af, at Loven er smaalig, at den indlader sig i
alskens Anstaltmagerier der, hvor ubeklippet Borgerfrihed vilde være
den naturlige Tilstand. Folk har et vist naturligt Krav paa at kunne
af sin egen sunde Sands tage al fornøden Vejledning om Grændsen
mellem det Strafbare og det Friladte. Men laves der kunstige
Lovbrud i saadan Udstrækning, at Folk snart sagt ikke har Greje paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
