Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
som er beclre begavede end de andre, har udviklet sig og naaet
videre frem i kampen for livet. Disse begunstigede racer har havt
lykken med sig, de har vokset i antal, de har skabt komplicerede
samfund og gravet en slags afgrund mellem sig og racer, som har
stagneret eller idetmindste kun udviklet sig meel de første tiders
tusenaarige langsomhed. Det civiliserede menneske har kommet
til at ringeagte og kun altfor ofte udrydde de stillestaaende
menneskeracer, men disse er ikke desto mindre hans forfædres levende
billede." Selvfølgelig bør dog Letourneaus udtalelse ikke opfattes
saaledes, som om nutidens primitive stammer gav os det eksakte
kontrafei af urmennesket i dets første begyndelse. Overalt, hvor
vi nutildags ser hen, opdager vi ihvertfald antydninger, om end nok
saa svage, til en social organisation, til religiøse forestillinger, til
etikette og ceremonier. Kort sagt, absolut kulturløse stammer
eksisterer der ikke: man kan, som Hellwald siger, kun tale om mere
eller mindre kulturfattige folkeslag. Men da ethvert kulturelement,
§
det være aldrig saa ringe, maa være resultatet af en udvikling, og
begrebet udvikling atter forudsætter et fremskridt fra oprindelig
raaere tilstande, er hermed givet, at selv de usleste nulevende vilde
maa ha naaet op til et høiere standpunkt end det, som det
forhistoriske menneske længst tilbage i tiden kan ha staaet paa.
Nutidens kulturfattige er altsaa ikke saa meget repræsentanter for
den menneskelige urtid, som de er veivisere, som peger tilbage
mod en forhistorisk periode, og ligesom naturforskeren ved hjælp
af de geologiske lag kan forklare sig jordskorpens sukcessive
forandring, saaledes kan samfundsforskeren ved studiet af de
forskjellige kulturlag til en vis grad danne sig en forestilling om
menneskehedens sociale evolution endogsaa fra tider, som forlængst er
hensvundct i stumhed og mørke.
Idet man hu har anvendt denne metode paa løsningen af
spørgsmaalet om det menneskelige kjønssamkvems sandsynlige
urform, har man ganske naturlig fæstet sin særlige opmerksomhed
paa det seksuelle regime, som enkelte kalder promiskuitet og andre
hetærisme. Sandt at si, lever den overveiende mængde af
nutidens primitive folkeslag i forbindelser af polygamisk eller endogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
