Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
enkelte tilfælde, simpelthen som udøvelse eller misbrug af den
sterkeres ret, men det sandsynligere er dog, at de er
overlevelses-rester fra en periode, da kvinden ansaaes som en gjenstand for
sameie, og at disse ceremonier har betydningen af en art løskjøbelse
fra stammens oprindelige rettigheder, om end vedkommende ikke
mere er sig dette bevidst.
Vi medgir, at forklaringen af disse skikke er omtvistelig, men
samtidigt kan vi henvise til en anden fremtoning, som neppe kan
tydes paa mere end en eneste maade. Jeg sigter til det
matriarkalske eller moderretslige regime, det vil si den ordning, at
slegtskabsfølgen er den kvindelige og ikke den mandlige, at navn
og eiendom gaar i arv til børnene efter afstamningen paa mødrene
og ikke paa fædrene side. Slige matriarkalske forhold finder vi
fremdeles i størsteparten af Afrika, blandt Amerikas rødhuder, blandt
malayer, australiere, polynesiere, ja reminiscenser fra en saadan
tingenes tilstand kan endogsaa paavises at ha holdt sig blandt
nationer, hvis familjeforfatning lige fra historiens begyndelse synes
at fremstille sig paa den strengeste fadermyndigheds basis: blandt
hebræere, grækere, romere og vore egne germaniske forfædre. Kort
sagt, det moderretslige regime er sædvanligere, end lægmanden
pleier at ha en anelse om, og der har været en tid, da det var
endnu almindeligere. Men hvordan skal vi saa fortolke det faktum,
at slegtskabsfølgen retter eller rettede sig udelukkende efter
afstamningen paa mødrene side? Vi kan alene fortolke det som en
overlevelsesrest fra en urtid, da faderskabet ikke med bestemthed
kunde godtgjøres.. Men naar faderskabet ikke kunde godtgjøres,
da kan vi heraf blot slutte, at der enten har hersket fællesgifte
eller ogsaa polyandri, hvad der i grunden kan komme ud paa et
og det samme, da polyandriet, som vi har set, kun er en aflægger
af fællesgiftet.
Jeg vil sluttelig gjøre opmerksom paa nok en omstændighed,
som taler sterkt for sandsynligheden af en oprindelig meget udbredt
parring iflæng, og det er cle udpræget hetæristiske elementer, som
gir sig tilkjende i adskillige af de forhold, som etnografien har
indregistreret i den monogamiske eller polygamiske klasse. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
