Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
om et tidligere kvindefællesskab, dernæst de historisk overleverede
og faktisk endnu eksisterende tilfælde af fællesgifte, endvidere det
enkeltvis fremdeles forekommende polyandri, ydermere
overlevelses-rester som prælibationen og den hellige prostitution, men fremfor
alt de mangfoldige spor af den moderretslige ordning, og endelig
den aabenbart hetæristiske karakter, som gir sig tilkjende i
adskillige af de forhold, som man ellers pleier at betegne som
monogamiske eller polygamiske,.. Hvert for sig kan maaske intet af de
nævnte momenter betragtes som afgjørende, men set i sin helhed
og kompakte forening danner de en meget sterk præsumption til
fordel for den anskuelse, at hetærismen eller fællesgiftet engang
blandt menneskene har havt en almindeligere udbredelse.
Og end mere bestyrkes vi i denne formodning, naar vi flytter
bevisbyrden over paa den modsatte side og stiller det spørgsmaal,
hvad der cla berettiger vore modstandere til clen tro, at det
individuelle og varige forhold mellem mand og kvinde, som vi kalder
egteskab, nødvendigvis skriver sig fra samfundenes ældste periode.
Egteskabet, det véd vi af erfaring, har sin tilværelsesgruncl i visse
moralske og materielle vilkaar. Hvorfor gifter man sig nemlig?
Man gifter sig af kjærlighed, eller man gifter sig af beregning, eller
man gifter sig for at stifte familje og forplante sit navn og sin
slegt. Kan nu disse motiver antages at ha gjort sig gjældende lige
fra den fjerneste fortid? Det er i høieste grad usandsynligt. Hvad
kjærligheden angaar, har jeg ved en tidligere leilighed*) paavist,
at denne følelsens kvintessens er et produkt af den fremadskridende
kultur, en luksusplante, som ikke kan trives i de vilde samfunds
ubearbeidede jordbund. Med hensyn til beregningsmotivet er der
to momenter, som gjør det lidet rimeligt, at dette i urtiden skulde
ha spillet nogen rolle: et subjektivt, nemlig det primitive menneskes
mangel paa forudseenhed, og et objektivt, nemlig de oprindelige
samfunds enkle og ligeartede forhold, deres socialt som økonomisk
uudviklede tilstande, under hvilke eier ikke engang var mulighed
*) I et opsæt om „kjærlighedens udvikling", offentliggjort i „Verdens
<Gang" (november, 1896).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
