Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. Ludvig Gumplowicz: Det tyvende aarhundredes politiske ideal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207.
at komme i miskredit. Der synes langsomt at indtræde en afkjøling
der, hvor der før herskede høirøstet jubel og begeistring. Der drager
etslags katzenjammerstemning gjennem verden. Man indrettede sig
nye, storartede boliger i paladsstil; men nu, man er flyttet ind, føler
man sig ikke rigtig hjemme i dem. De er ikke beboelige; en raadden
duft trækker gjennem dem, som om man havde bygget paa en
kirkegaard. Man troede at flytte ind i et nyt, lyst, luftigt hus med
fuglesang og musik omkring: men istedet derfor indaander man en muggen
middelalderlig luft, som om man var kommen ind i en gammel ruin,
ivor der ikke har været luftet i aarhundreder. Det forekommer
mig, at det nye. store palads ikke har opfyldt forventningerne, og
dets indvaanere begynder at længes ud igjen, enhver til sit lille,
rolige, sunde, fredelige hjem. Idetmindste synes det dem ikke nu
længere saa rosenrødt og solrigt, — de gribes pludselig af en voldsom
længsel, der de sidder i den store pragtbygning, — længsel efter de
bytter, de engang boede i — — og der dukker op i dem: et nyt
politisk ideal.
Lad os se paa Italien f. eks. Hvem skulde nogensinde ha troet,
•at der vilde komme en tid, da man der vilde erklære krig mod
natio-nalitetsidéen, eller rettere sagt den dermed sammensmeltede énheds-idé ?
Italien, hvor det stormende begjær efter enhed i nationalitetens navn
for kort tid siden var altbeherskende, er nu afkjølet. for denne idé og
vender sig bort fra enhedstendensen. Det er neppe troligt, — men
dog sandt. Foran mig ligger en bog af Celso Ferrari: La Nazionalita
e la vita soziale. Hvad vil forfatteren? Hans bog er en apologi for
nationalitetsidéen. Naar der i Italien allerede behøves en ny
fortolkning og retfærdiggjørelse af denne idé, saa er man der kommen noksaa
langt. Ferrari siger os det forresten klart nok i sin fortale: „Det
af vor folkeretslige skole med saa megen pomp forkyndte
nationalitetsprincip, som vort folk saa tappert har beseglet med sit blod, er kommen i
miskredit — — —" Skylden derfor, mener han, ligger i den
omstændighed, at „dette princip hidtil manglede ethvert positivt og
videnskabeligt grundlag". Kun paagrund af denne mangel’ kunde det
komme til denne „skjændige politiske komedie", som bragte det dertil,
at „denne ædle sociale stræben blev et vaaben til at skaffe
militarismen nye og skjebnesvangre seire". Ferrari vil nu afhjælpe denne
mangel og gi nationalitetsprincip et „et videnskabeligt grundlag".
I denne hensigt beviser han i sin bog, at nationalitetsprincipet ikke
er noget folke-egoistisk, men et almenmenneskeligt, fremskridtstjenligt
princip, som ikke skal tjene folkekrigene, men folkefriheden. Der kan
være meget sandt og rigtigt i hans paastand; men for øieblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
