Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214.
yderligere formørkedes. Man undsaa sig vel ogsaa, efterat
Kristian Frederiks Inkompetents for den Rolle, han paatog sig i Norge,
var traadt saa klart frem, ved at erkjende, at han, — denne
Thea-terhelt, — havde været Nationens aandige Midtpunkt i et af dens
største, mest afgjørende Øieblik, — Folkereisningens selvskrevne,
uundværlige Fører og Leder. —
Men det var han, — det er vist. — Det er Overdrivelse eller
ligefrem tendentiøs Usandhed, naar det har været sagt, at det var
han, der skabte eller fremkaldte den norske Folkereisning i 1814.
Kielertraktaten kom, som bekjendt, ikke uventet over det norske
Folk. Man havde faaet rundelig Tid til at overveie, hvorledes
man skulde forholde sig i Tilfælde af, at Norge blev afstaaet til
Sverige eller den svenske Konge, og det fremgaar af mange
Vidnesbyrd, at man inden Folkets oplyste Kredse fordetmeste var
forud paa det rene med, at man ikke vilde underkaste sig denne
Skjændsel; men d$fc fremgaar ogsaa af disse selvsamme Vidnesbyrd,
at Tanken om Modstand fordetmeste var uløselig knyttet til
Tanken paa Kristian Frederiks Førerskab, — Bevidstheden om at ha
ham — Thronarvingen, clen Odelsbaarne til Norges Rige, — blandt
sig. Naar Kristian Frederik omtalte det som en lykkelig
Forsynets Styrelse, at han var i Landet, da Krigen kom, saa er det
ikke andet og mere end hvad alle Nordmænd i Samtiden synes at
ha været enig om, — ikke blot gammeldags konservative
Loyalister som Pavels, der skriver i sin Dagbog, efterat ha faaet
Underretning om Kielertraktaten: „Gud være evig lovet, at vi have
Prinds Christian! Uden ham vare vi forlorne, men nu siger jeg:
Nil metuendum duce Teiiero et adspice Teucro," eller No r dal
Brun, i hvis af en ægte Begeistring inspirerede Digt „Manden af
Ord" det heder:
„Ham over Stjernerne velsigne vi,
som paa vor Nød og os har sendt
en Christian Frederik til vort Lands Regent",
— men ogsaa Mænd af et mere moderat Tænkesæt, endog
saadanne, der regnedes for at høre til de „Ildesindede" (d. e. clet
Wedel’ske Parti), som Sibbern, der siger i en under Opholdet
ved Rigsforsamlingen affattet Erklæring: „Jeg anser det for en
sand og uskatterlig Lykke, der muligens har reddet Landet fra
Anarkiets Rædsler, at Hs. kgl. Høihed Prinds Kristian Frederik i
denne Farens Stund har været hos os."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
