Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219.
inod Kielertraktatens Vanære, naar ban paatog sig Landets
midlertidige Styrelse, sammenkaldte en konstituerende
Nationalforsamling o. s. v., saa maatte det synes at være det rette og rigtige
baade fra Oldenborgerens dynastiske og fra det norsk-patriotiske
Synspunkt. Men under Rigsforsamlingens Samvær indtraadte en
Kollision mellem cle to Motiver; Veiene, hvorpaa de viste ind,
divergerede saa vidt meget, at han fik bestemme sig mellem dem,
og han bestemte sig da ogsaa, men, som man ser, uden Kraft eller
klar Bevidsthed^
Naar han arbeidede for sit Valg til Konge, — direkte og
indirekte, — ved at opmuntre sine Tilhængere inden
Rigsforsamlingen („Prinsianerne") og ved at lægge Skjul paa hvad han
vidste om Norges diplomatiske Stilling og Udsigter, — og naar han
tilsidst modtog det paa ham faldne Kongevalg: da handlede ban
ud af sin personlige eller dynastiske Egennytte, meel
Tilsidesættelse af Hensynet til det Folk, i hvis Spidse han stod, og den
Sag, han udgav sig for at tjene. Det fremgaar af lians
Dagbogsoptegnelser, at han ikke har villet se denne Kollision lige i Øinene,
— at han, efter svage Menneskers Manér, har "søgt at døve sin
Samvittighed ved klingende Talemaader. Han skriver i sin
Dagbog under 19cle Mai, efterat ha fortalt om Modtagelsen af
Kongevalget: „Strax efter var der Cour hos mig; jeg sagde kun faa Orel,
da jeg var meget bevæget. Gud skal vide, at clet er en stor,
stor Beslutning; men hvad gjør man ikke for et Folks Lykke og
meel Tro til Gud!"
Han har altsaa villet indbilde sig selv, at hans Valg til Konge
var et Skridt, der skete ikke blot i lians, men ogsaa i den
norske Friheds- og Selvstændighedssags Interesse, — medens han
burde kunne vide, — han bedre end nogen anden — om han havde
villet gjøre sig alvorlig Rede for Sagernes Stilling, — at dette ikke
var Tilfælde, — at nogetnær det modsatte var Tilfælde.
Spør man, hvilket af de to Partier inden Rigsforsamlingen
paa Eidsvold har staaet sig bedst for Historiens Dom, maa Svaret
bli, at det er Selvstændighedspartiet. Forsaavidt dette Parti gik
ucl fra Troen paa Norges Evne til at bestaa for sig som særskilt
Ståt, forsaavidt clet ubetinget vægrede sig ved at forhandle paa
Basis af Kielertraktaten og krævede Norges Suverænitet opretholdt
i uafkortet Stand: maa vi, — med den følgende Tids Udvikling
og Erfaringer for Øie, — gi det fuldtud Medhold. Men
Selvstændighedspartiets Mænd gik over Stregen og kompromitterede sin
egen Sag, idet de, ved at vælge Kristian Frederik til Konge, af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
