Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Gabriélidi: Den græsk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225.
store manøvrer. Man kan trøstig paastaa, at vi mocl Edhem Pascha
liar opstillet divisionschefer, som aldrig har seet divisioner,
brigadegeneraler, som aldrig har seet en brigade, og en overgeneral, som
aldrig har seet et korps. Og dertil havde vi en generalstabschef, som
efter vore bedste militære kræfters erklæring viste sig at staa endnu
lavere end sin generalissimus. Hvad angaar kavalleriet kan vi sige,
at tyrkerne besad denne vaahenart i det rigtige forhold til de øvrige,
medens vi manglede det i høi grad. Og endelig skulde clen tyrkiske
hær for første gang prøve resultaterne af clen tyske organisation
og de tyske instruktører, som den havde faaet straks efter clen
russisktyrkiske krig. Den tyske krigsvidenskab, som havde feiret sine
triumfer i den kinesisk-japanske krig, skulde — og det ganske vist ikke
som den mindst vigtige faktor, — ogsaa i den græsk-tyrkiske krig vise
sin overlegenhed. Enhver nation har sin sjDecielle dygtighed. Hvem
kan overgaa franskmændene i havneanlæg, hollænderne i blomsteravl,
englænderne i sport, kineserne i porcellænsfabrikation ? Men kun vor
parlamentariske regjering kunde finde paa at hente militære instruktører
fra Frankrig, og saa paa grund af cle hindringer, parlamentarismen
stillede, ikke engang drage fordel af sine lærere.
Dersom vi idetmindste havde været finansielt forberedte! Men
ogsaa her manglede det i alle kanter og ender. Med bankerottens
byrde paa Vore skuldre og en meget høi guldagio begyndte vi en
krig, som i betragtelig grad oversteg vor stats finansielle midler og
kredit. Og vor diplomatiske forberedelse? Vi havde alle stormagter
imod os og ingen ven eller bundsforvandt blandt Balkanhalvøens
stater.
Men betydningsfuldere end alle disse aarsager til det græske nederlag,
af hvilke hver enkelt vilde have været tilstrækkelig til at frembringe
det sørgelige resultat, er en anden, mere kompliceret: det er vor
saakaldte parlamentarisme, som allerede har rammet clen græske ståt med
ligesaa ondartede saar som nihilisterne despotens legeme. Omend
parlamentarismen endnu ikke har dræbt og sønderrevet clet officielle
Grækenland, som en dynamitards bombe sit offers legeme, saa har den
dog ødelagt det i den grad, at det ikke længere kan arbeide, hverken
finansielt eller militært, hverken diplomatisk eller logisk. Kongen,
som alene kunde have modarbeidet denne frygtelige modstander,
indskrænkede sig til ekvilibristiske, konstitutionelle øvelser eller andre,
lige harmløse fornøielser. Ikke for at befæste sin trone, som ikke
svævede i nogen alvorlig fare, dersom kongen havde regjeret
anderledes, men for at bevare den konstitutionelle herskers dolce far niente,
støttede han parlamentarismen, der, som en lappet kappe, skjulte
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
