Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253.
Det er altid kunsten selv, som i længden føler sig utilfreds i den
guldpro.ducerende trædemølle og løber ud, om ikke altid til noget bedre,,
saa dog til noget andet og nyt.
Igaar ytrede en ung englænder til mig sin forundring over, at
unge tyske damer i et fornemt selskab kunde diskuttere saadanne
romaner som Jude tlie obscure og dømme om den efter en grundig læsning.
I London er dameverdenen aabenbart allerede advaret; og det er at
befrygte, at pigeskolebestyrerne ogsaa hos os for fremtiden blir nødt
til at læse de engelske romaner, før de anbefaler dem.
Da Thomas Hardy stammer fra Dorsetshire, voksede de
pastorale romansujetter saaatsige udenfor hans vinduer, og han havde havt
let for i Auerbachs maner at vinde berømmelse ved skildring af
landlig uskyld eller ialfald efter Roseggers eksempel at opnaa en let sukces
ved fremstilling af landlige svagheder. Selv clen charme, som følger
med landsbysøvnigheden, kan komme til ære i England, som Barrie’s
Auld Licht Idyll bevidner. Men istedet herfor har den rigt begavede
’forfatter slaaet sig ned paa naturalismens heder og dyrker der med
taalmodig flid tornefulde planter, som naboerne ikke altid er saa
henrykt over.
Hvad Hardy ønskede at fremstille, er et andet spørgsmaal. Det
indtryk man faar, er, at han svælger i skildringen af de låve synder,
som æsthetisk er meget betænkeligere end de store, at han udmaler
dem med lavtliggende detaljer og dog ved kompositionens raffinerede
kunst tvinger os til at følge ham til den hæslige ende. Han afslører
os sandheden mere som en patolog end som en gudebenaadet epiker.
Zolas teknik er ikke fin eller udvalgt, men næsten naiv i
sammenligning med den engelske forfatter. Lige i begyndelsen siger han
os, hvad vi har at vente os af f. eks. Nana eller helten i L’Oeuvre.
Den, som alligevel læser videre, finder ingen stigning mod det slibrige,
men kun mod det vægtige og groteske. Hardy derimod begynder
uskyldig, lokker endog sin læser med en ædel tidstendens og fører
ham derpaa, klogt og langsomt, gjennem alle et ulykkeligt egteskabs
hemmeligheder, indtil vi tilslut ser den tredobbelt utro elskerinde,
elendig og skjælvende, med slet dulgt afsky blive ført i armene paa
sin uelskede egtemand, ham til behag — et billede, som er endnu
modbydeligere end den bekjendte gruppe: orangutangen og den røvede
kvinde.
Hvad der i begyndelsen lokker hos Hardy, er den unge Jude’s
skikkelse: en fattig, forældreløs bagerlærling i landsbyen, som er
opfyldt af en rørende længsel efter viden og kunst. Naar han om aftenen
ligger paa laavetaget og drømmer, gaar hans tanker til Ghristminster o :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
