Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263.
allerede gjort kjed af denne evige spillen paa denne ene streng; de
vilde gjerne til afveksling ogsaa af og til høre et dybsindigt ord af
digteren; de ærgrer sig over hvert øieblik at stumpe over en
cockney-frase, en vanskelig sammensætning eller et eksotisk slangord; af alle
disse grunde skal Kipling mere være on mand af overfladen end
talsmanden for Englands sjæl og hjerte. Men alt nyt, som vil trænge
igjennem, har til enhver tid været nødt til at optræde med en vis
ensidighed og overdrivelse. Kiplings retning er, om ikke ganske
naturlig, saa dog sund naturalistisk. Han forstaar mesterlig at virke
storslaaet med sin stil.
Tilslut et ord om Kiplings etiske verdensanskuelse. Man kan
ogsaa kalde den naturalistisk; ti den munder ud i den overbevisning,
at alle oversøiske lande kun er til for briterne, — forudsat at de griber
hurtig til. Quebec og Montreal tillader sig vistnok at knurre
derimod „halvt i spas og halvt i had". Kapstaden minder om mange
omvekslinger i sin skjæbne; men den har at drømme om udvidelse til et
keiserdømme nord til æqvator: „Ay, one land from Lion’s Head to
Line!" Dertil siger London (p. 17): Gaar til Eders arbeide, bliver
ikke staaende paa halvveien, ofrer ikke maalet for et øiebliks ros, ti
„vi er ikke børn eller gutter, men mennesker i en verden af
mennesker." Men Gud er kun til for at velsigne dette det udvalgte folks
stræben. Alt andet er blot visions overioise and overstade. Disse
den feirede nationaldigters ytringer betyder en usminket fornegtelse
af enhver politisk moral. Men da nu digteren ikke repræsenterer
menneskehedens, men kun sine landsmændr sag, — hvem skal saa i
fremtiden udøve humanitetens presteembede ? Da vil vi, som
Grillparzer sagde, snart komme til menageriets standpunkt, hvor hvert bestie
brøler i sin egen mundart og bare tænker paa at mætte sig saameget
som muligt. Da Østerrige endnu besad italienske provinser, sang de
engelske digtere anderledes. Wordsworth, det nye Englands poetiske
opdrager, prædikede endnu: The world is too much ivith us. Milton
var en hader af tyranni i alle retninger. Man maa gaa tilbage til
Macchiavellis aarhundrede for at finde saa imperialistiske digtere f.
eks. Spenser, der helst havde pinet clet oprørske Irland lige til
menneskeæden og selvtilintetgiøreise.
Forhaabentlig lader ingen indsigtsfuld læser udenfor England sig
forstyrre i sin glæde over Kipling paa grund af hans oprigtighed i
hans eksklusivt nationale bekjendelse. Kipling er endnu ung; han har
dragning mod det store; han er ikke fiendsk mod egte romantik,
betragter den tvertimod som the handmaid of the gods; ingen kan vide,
hvor herlig han endnu kan udvikle sig.
H. Brandl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
