Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271.
rede, som skulde forklare for de spanske avtoriteter, hvor vanskelig
clet under de nuværende omstændigheder var for dem at faa ind
skatterne, da et kompagni af indfødte soldater, kommanderet af en europæisk
kaptein kom og adsplittede dem. Oprørerne — dersom man dengang
kunde kalde dem saa — gjorde front mod soldaterne, skjønt de ingen
vaaben havde. Soldaterne vendte sig efter nogle minutters,
betænkning mod sin chef og skjød ham ned, hvorpaa de ogsaa tog sin
tilflugt til bjergene.
Samtidig udbredte oprøret sig fra provinsen Manilla til provinserne
Cavite, Pampanga, Laguna og Bulacan. Heldigvis for spanierne naaede
det ikke til de andre provinser, som hidtil er forblevet spanierne tro
paagrund af ældgammel skinsyge og veddekamp mellem de
forskjellige racer. Før Magellan erobrede arkipelet, var øerne regjerede af et
stort antal smaa sultaner, som altid førte en heftig indbyrdes krig. Og
•det var, foreli Magellan støttede en af disse smaa potentater, kongen
af Cebu, at han faldt, gjennemboret af pile paa øen Mactan.
Trods den store iver, general Blanco udfoldede, blev han dog
angivet i Madrid af cle religiøse kongregationer som udygtig og altfor
tilbøielig til mildhed mod de indfødte. De vilde helst havt
deportationer uden naade og henrettelser uden tal. Men det, som især ærgrede
dem, og som de allermest bebreidede Blanco — som mere var
general end morder — var, at han ikke havde ladet skyde Rizal, en inder
af ren race, som de ansaa for hovedmanden i oprøret, og hvem de
gjorde ansvarlig for de fiendtlige følelser i en befolkning, som
tidligere ærede dem, men nu mødte dem med trudsler om død og
undergang.
Denne mand, hvis portræt nu i tusener af eksemplarer er
udbredt over alle det spanske arkipels øer, og som, siden sin tragiske død,
•er blevet en æret martyr for de indiske oprørere, var bleven opdraget
af dominikanerne i Manilla. Derefter begav han sig til Europa, hvor
han studerede medicin, jus, naturvidenskaber og fremmede sprog,
hvorpaa han vendte tilbage til sit fædreland, rig paa alle
universitetsgrader og desuden — til sin ulykke — frimimer og forfatter af en
roman: Noli rue tangere. Denne roman, hvor munkernes seder var
.skildrede uden nænsomhed, paaviste, at, under skin af faderlighed,
■disse samme munke var de mest despotiske, de mest
pengebegjær-lige og de mest udsvævende af presterne.
Kongregationerne satte bogen paa index, og forfatteren blev,
efter at have seet sine godser konfiskerede, sine brødre deporterede,
sin gamle moder jaget i landflygtighed, forvist til øen Mindauao, et stort
land udelukkende befolket af muhamedanere, Spaniens dødelige fiender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
