Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 278 —
aldrig faaet lov til at veksle et eneste kys. Gud straffe fru Venus,
den gudinde, som plantede denne kjærlighed i vor sjæl, hun, som
tillader, at to saa skjønne blomster visner og gaar tilgrunde. Naar
skal jeg opnaa af dig, at du kaster din nonnedragt, og at du
nævner den dag, da jeg kan føre dig herfra? Jeg vil straks gaa og kjøbe
dig skjønne klæder af fin uld, som jeg vil kante med pelsverk, —•
kappen, skjørtet og livet. Jeg vil aldrig forlade dig, selv i clen
yderste nød. Sammen med dig vil jeg vove mig ud i livet, dele med dig
baade glæde og sorg. Tag min ære som pant."
„Min elskede," svarede hun, „med glæde modtager jeg dit
tilbud, med dig vil jeg reise saalangt bort, at ingen i dette kloster skal
vide, hvor vi drager hen. Kom den ottende nat fra idag og vent.
mig dernede i haven under rosentræet. Vent mig der. Jeg skal
komme; ti jeg vil være din hustru og være der, hvor du vil. Med
mindre jeg angribes af sygdom, eller der kommer nogen alvorlig
hindring, skal jeg sikkerlig komme. Jeg ønsker brændende, at du er
der, o min kjære herre."
Saadanne løfter gav de hinanden.
Han tager afsked med hende og gaar til det sted, hvor hans hest
utaalmodig venter ham. Raskt svinger han sig i sadlen, og følger
veien, som gaar langs grønne marker mod byen.
Han glemmer ikke sin elskede. Den næste dag gaar han ud i
byen; han kjøber blaat og skarlagensrødt klæde, hvoraf han lader
gjøre en kappe og en hat, syet med omhu, et skjørt og et liv,
altsammen godt foret. Aldrig saa man skjønnere forverk, baaret af en
kvinde: alle, som saa det, beundrede det. Han kjøber tillige en
daggert, et belte og en bøsse, altsammen skjønt og kosteligt, og
hovedpynt og gyldne ringe og prydelser af enhver art. Han samler med
ét ord sammen alt, hvad en brud kan ønske sig. Han tager ogsaa
fem hundrede pund i sølv, og en aften, i mørke, forlader han
hemmelig byen; alle disse rigdomme havde han læsset paa sin hest. Han
drager mod klostret, kommer til haven og det sted, hun havde sagt,
under ét rosentræ.
Siddende paa græsset venter han sin elskedes komme.
Jeg afbryder her hans historie, for at tale om hende, saa skjøn
og saa yndig.
Ved midnat ringer hun morgenen ind: kjærligheden voldte hende;
stor smerte. — — — Da alle klostrets søstre, unge og gamle, har
sunget og er kommen tilbage til det fælles soverum, blir hun alene
igjen i koret og fremsiger de bønner, hun var vant til at fremsige.
Hun knæler for alteret, og fuld af smerte udbryder hun: „O Maria,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
