Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 280 —
sig. Dä de havde redet bent frem, til dagens første ild tændtes, saa
de, at ingen forfulgte dem. Det begyndte at lysne i østen. Hun
sagde: „O Herre, hele verdens trøst, beskyt os nu, ti vi har det
behov. Se dagen staar op. Dersom jeg ikke flygtede med dig, vilde
jeg nu have ringet til morgenmesse, som jeg pleiede i nonneklostret.
Jeg vil komme til at angre denne flugt, frygter jeg. Ti verdens
troskab er ringe, og dog er det af den, jeg venter al min lykke.
Den er som den fiffige kjøbmand, som sælger ringe af falskt guld,
som var det egte."
„Aa, — hvad siger du, min kyske veninde? Dersom jeg
nogensinde forlader dig, saa gid Gud vil straffe mig. Hvor vi saa gaar
hen, og i hvilken nød vi end stedes, saa vil jeg ikke gaa fra dig.
Den ubønhørlige død alene skal skille os. Hvorledes kan du tvile
om mig? Aldrig har du seet, at jeg var falsk og ikke mente det
ærlig. Fra det øieblik jeg saa dig for første gang, har jeg aldrig
kunnet elske nogen anden, ikke engang en keiserinde. Og selv om jeg
var hende værdig vilde jeg ikke forlade dig for hendes skyld, — stol
paa det. Jeg har samlet sammen fem hundrede pund i rent sølv,
som jeg har med mig; og dit eie skal de være, o elskede. Og om’
vi end gaar til et fremmed land, — syv aar kan vi leve uden sorg
for vort udkomme."
De fortsatte sin vei, og om morgenen kom de ind i skov, hvor
fuglene glædede sig. De opførte en saadan koncert, at man hørte
dem fra alle kanter, og enhver af dem sang efter sin natur. I det
grønne landskab var de skjønne blomster udsprungne, skjønne
blomster med sød duft. Himlen var straalende og klar. Der var mange
sterke trær med mægtige kroner af løv.
Den unge mand betragtede sin kyske veninde, som han elskede
med uendelig kjærlighed. „Dersom du vil, o min elskede, saa lad os
stige af hesten og plukke blomster. Dette sted tykkes mig saare skjønt.
Kom, lad os her lege kjærligheds leg." „Hvad vover du sige,
elendige bonde?" svarede hun. „Skal jeg lægge mig paa marken, som en
ussel kvinde, der sælger sit legeme for sølv? Da vilde jeg kun vise
liden kyskhed. Dersom du ikke var født bonde, vilde du ikke tale
saaledes. Jeg kan nok kalde mig ulykkelig; Gud hader den, som
siger saadanne ting. Kom derfor ikke mere med saadanne forslag.
Hør paa fuglene i dalene, som synger og glæder sig, og ventetiden
vil falde dig mindre tung. Naar jeg ligger ganske nær dig i en vel
redet seng, da kan du gjøre med mig alt, hvad eier behager dig, alt
hvad dit hjerte ønsker. Men det har gjort mig meget ondt, hvad du
har foreslaaet mig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
