- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
284

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284.

hvis svælg udspyede flammer, skulde jeg med glæde gaa ind i den,
kunde jeg dermed fortære mine feiltrin. Du Iaar rædsel for fortvilelse,
o Gud, og det giver mig tillid. Jeg haaber bestandig paa tilgivelse,
skjønt sorgen overvælder mig og knuser mig i mit indre. Siden du
steg ned paa jorden og paatog dig menneskelig skikkelse og
samtykkede i at dø paa korset, er ingen synder fortabt for sine synder alene.
Den, som angrer og bønfalder om tilgivelse, faar den, om det saa
er i hans sidste øieblik, saaledes som eksemplet med røveren paa korset
paa din høire side viser. Det er os en trøst at vide, at du har
modtaget ham som en retfærdig, og at alt tilgives den, som angrer i Gud,
saaledes som denne synder gjorde. Du sagde til ham: „Idag skal
du være med mig i mit rige, det siger jeg dig i sandhed." Og
saaledes var det ogsaa med morderen Gisemast, han bad først om
tilgivelse i det sidste øieblik. Han havde intet andet at byde dig end
angeren over sine synder. Man kan ikke maale dybden af din
barmhjertighed, som man ikke kan tømme havet og lægge det tørt paa én
dag. Og naar der, o jomfru, ikke findes synd, som er for stor for
din naade, — hvorledes skulde jeg ikke ogsaa faa min del, jeg som
overvældes af mine synder?"

Mens hun var i bøn, overfaldt en træthed alle hendes lemmer,
og hun slumrede ind. I sin søvn havde hun et syn, og hun troede
at høre en stemme, som sagde: „Kvinde, du har sørget saa meget,
at Maria har faaet medlidenhed med dig og har bedet om tilgivelse
for dig. Skynd dig og gaa ind i klostret: du vil finde den vidt
aaben den dør, du gik for at møde din unge elsker, som forlod dig i
savn. Alle dine klæder vil du finde hængende paa alteret, sløret,
kjolen, skoene. Du kan iføre dig dem uden frygt og give Maria
æren. Nøglerne til sakristiet, som du hængte foran hendes billede den
nat, du forlod klosteret, har hun bevaret, saaledes at ingen i disse
fjorten aar har opdaget, at de manglede. Maria har dig saa kjær,
at hun har paataget sig din skikkelse og har udført alle dine arbeider.
Se det har himmelens dronning gjort for dig. Hun befaler dig atter
at gaa ind i klostret. Du vil finde dit leie urørt. Det er i Herrens
navn, jeg taler til dig."

Lidt efter vaagnede hun: „O Herre, Gud den almægtige," sagde
hun, „tillad ikke, at djævelen endnu øger den smerte, jeg lider.
Dersom jeg gaar ind i klosteret, og dersom man tager mig for en tyv,
vil jeg skamme mig endnu mere, end jeg gjorde paa min flugt. Jeg
bønfalder dig, o barmhjertighedens Gud, ved det kostbare blod, som
randt af din side. Dersom den stemme, jeg hørte, har talt til mig
for at frelse mig, saa tillad ikke, at den tier, men gjør det saa, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free