- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
287

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

287.

liver morgen bud efter mad og drikke, og mangler der dem noget,
.saa glem ikke at melde det til mig.."

Enken blev saare glad over denne lykkelige løsning, og hun tog
børnene med sig og pleiede dem med omhu. Og hvor stor var ikke
moderens glæde, moderen, som havde ammet dem, og som havde lidt
for dem, da hun vidste sine børn i sikkerhed, sine børn, som hun
havde forladt i savn og fattigdom. Hun havde hverken frygt eller
uro for dem.

Nu førte hun altsaa et helligt liv. Dog sukkede hun nat og
dag og skjalv; ti angeren levede i hende over de store synder, som
hun ikke vovede at tilstaa eller aabenbare for noget menneske, selv
ikke paa et ensomt sted. •

En dag kom der til klostret en abbed, som pleiede at besøge
det én gang om aaret for at undersøge, 0111 der var begaaet nogen
sjnd, som var værdig dadel. Den dag, han ankom, laa synderinden
paa sine knæ i koret og bacl, og hun følte en haard kamp i sin sjæl.
Djævelen fyldte hende ganske med stor forvirring for at afvende hende
fra at aabenbare sine tunge synder for presten. Men som hun var i
bønnen, saa hun en ung mand, klædt i hvidt, komme imod sig. Hun
SREly cl 1j han havde i sine arme et barn, som syntes hende dødt. Hun
vedblev at bede og saa dette billede ganske klart. „Ven, dersom
du er udsendt fra himmelen, saa beder jeg dig i Herrens navn, svar
mig oprigtig. Du leger med et rødt æble for at more dette barn,
dette lille lig, som du bærer. Din leg kan dog ikke underholde det."
„Du taler sandt, o kvinde. Dette barn ser ikke min leg paa nogen
maade; ti da clet er clødt, kan det hverken se eller høre. Saaledes
ved Gud heller intet af din bøn eller clin faste. Og al den møie, du
gjør for at døde dit kjød, er forgjæves. Du er druknet i en saadan
mængde af synder, at Herren i sit rige ikke hører dine bønner. Tro
mig, gaa uden ophør til abbeden, din fader, og sig ham nøie dine
synder, en efter en. Abbeden vil redde dig ud af den synd, som
piner dig. Dersom du derimod ikke aabner dig for ham, vil Gud
ramme dig med en frygtelig straf."

Med disse ord forsvandt ynglingen, og hun saa ham ikke mere.

Hun havde tydelig hørt hans ord. Derfor gik hun om morgenen
til abbeden og bad ham modtage hende i skrifte. Abbeden, som var
en meget vis mand, sagde: „Kjære søster, jeg afslaar visselig ikke
clit forlangende. Gaa derfor i dig selv og mindes vel alle dine
synder." Hun satte sig ved den hellige prests side, og straks
aabenbarede hun hele sit liv for ham: hun fortalte hele sit liv ligefra
begyndelsen. Den vanvittige kjærlighed, som havde grebet hende; de sterke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free