Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290.
At Kielertraktaten løste Baanclet mellem Norge og Danmark
paa en Tid, da endnu de allerfleste Nordmænd ikke havde faaet
Øjnene op for Baandets Skadelighed og Uværdighed og da de
allermindst tænkte paa at bryde med den Kongetroskabens og
Loyalitetens Tradition, der saalænge havde behersket dem, at —
Kielertraktaten var Resultatet af 1812 Aars Politik, og at denne 1812 Aars
Politik var Karl Johans Værk, — at den blev planlagt og
gjennemført af Karl Johan, — ham og ingen anden: — alt det er
sikkert nok.
Fremdeles: Karl Johan stod, efter de 14 Dages Felttog, som
den sejrende. Han havde vel ikke vundet nogen afgjørende Fordel,
men han havde Skridt for Skridt drevet den norske Hær tilbage
og besat Landet øst for Glommenlinjen. Det kunde synes, som
om han havde Bugten og begge Enderne, som om Landets
Underkastelse bare var et Tidsspørsmaal, — og saa var det alligevel
ham, der bød Haanden til Forlig, og det et Forlig paa slige
Vilkaar, at det med Føje har kunnet siges, at Nordmændene ikke
havde kunnet begjære dem synderlig bedre, om de havde været de
sejrende istedetfor de besejrede. Og under de senere
Forhandlinger med det overordentlige S tor thing udviste han det samme
Maadehold. Staaende med en i enhver Henseende overlegen Hær faa
Mile fra den norske Hovedstad, som han kunde ta naar han vilde,
gav han alligevel efter i de allerfleste Differentspunkter og fandt
sig i, at Storthinget optraadte som Suverænitetens Indehaver, der
besluttede af egen Magtfuldkommenhed Unionen med Sverige og de
Forandringer i Forfatningen, som det ansaa for nødvendige af
Hensyn til Unionen eller af andre Grunde.
Efter dette ser det jo virkelig ud som om Karl Johan med
god Ret har krævet at agtes som Grundlæggeren af Norges Frihed
og Selvstændighed. Det ser ud, som om det er med god Ret, man
har paastaaet, at han ikke blot var et ufrivilligt Redskab til
Norges Gjenrejsning, men at denne Gjenrejsning har været et af de
bevidste Maal for hans Politik, — at han var vidt- og fritskuende
nok til at fastholde dette Maal trods al Modstand fra svensk og
og al Miskj endelse fra norsk Side, — at det var af Agtelse og
Sympathi for det norske Folk og for det moderne
Nationalitetsprincip, at han la Unionen mellem Norge og Sverige paa
Ligeberettigelsens Grund, medens det havde staaet i hans Magt at gi den
en helt anden og med de svenske Krav og Forhaabninger helt
anderledes vel stemmende Karaktér. Det ser ud som om det er med
gocl Ret, at man har sagt, at Nordmændenes Rejsning og Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
