- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
295

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

trode hverandre gjensidig og øjensynlig fra begge Sider meel den
bedste Grund. Karl Johan maatte finde sig i at gjøre Arbejdet
først, men udviste derunder en saa tvetydig Holdning, at hans
Forbundsfæller svævede i den største Angst for at han skulde
svigte dem og gaa over til Modparten (hvilket han ogsaa alvorlig
tænkte paa). Og han følte sig saa overtydet om, at han, naar
Faren vel var overstaaet, vilde bli snydt for den stipulerede Løn,
at han greb det Parti at skaffe sig Lønnen paa egen Haand, ved
sin Marsch ind i Holstein, — et dristigt Experiment, der indbragte
ham Kielertraktaten, men som let kunde ha kommet ham dyrt at
staa, saafremt han havde havt at bestille med en kløgtigere
Politiker end Frederik den Sjette, der i denne kritiske Tid havde den
Skjæbne altid at gribe fejl, enten ved at være for langsom eller
for hurtig til at beslutte sig.

Karl Johan kunde tro at staa ved sit Maal. Det var en
kroget Vej, som havde ført ham did, og Maalet svarte ogsaa aldeles
hertil. Kielertraktaten er en Skamflæk, — en af de styggeste —,
i Europas nyere Historie; den er stridende mod Folkeret, Moral,
Velanstændighed; ved den er de agtværdigste Følelser og Forhold,
— god gammeldags Loyalitet, undersaatlig Hengivenhed for det
nedarvede Fyrstehus, et gammelt Riges Hæder, et helt Folks
Nationalfølelse, — bleven traadt under Fødder, for at en Eventyrer,
en forhenværende Jakobiner, kunde komme til at sidde trygt paa
den Throne, som Tilfældet og falske (icletringeste for en væsentlig
Del falske) Forespejlinger og Forhaabninger havde aabnet ham
Adgang til.

Det er sandt, at Kielertraktaten af Samtidens Nordmænd
almindeligvis blev seet i et endnu hadefuldere Lys end det, hvori
den kunde eller burde sees, — som om Norge ifølge den skulde
bli svensk Provins, indlemmes som en integrerende Del af det
svenske Eige. Hvad Kielertraktaten fastslog, var alene, at Norge
skulde forenes med Sverige; i Hensyn paa Vilkaarene for denne
Forening bestemte den ikke andet end dette rent negative, at
Foreningen ikke maatte ske som en ligefrem Indlemmelse af Norge i
Sverige.

Karl Johan har i en Tale til det norske Storthings
Præsidenter 5te Maj 1828 rost sig af, at det var ham det skyldtes, at
Norges Afstaaelse fik denne for Nordmændenes Nationalfølelse
mindre stødende Fonn, og at det virkelig forholder sig saa, er bleven
stadfæstet ved den senere Granskning af Aktstykkerne. Medens
det i det oprindelige Udkast til Traktatens Art. § 4 heder, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free