Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. de Wyzewa: Den nyeste musik i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
med „den store længsel" op, og denne gang med de lykkeligste følger;
ti det fører til Zarathustras helbredelse. Helbredelsen sker som i
Nietzsches bog ved hjælp af latteren. Trompeterne, oboerne, fløiterne,
alt begynder at le i orkestret, og snart samles alle instrumenter om en
stor dans, „overmenneskets dans". Zarathustra har frigjort sig fra sin
menneskelighed, han er bleven overmenneske, og mi triumferer han
med lattersalver over alle skjæbnens gaader. Han vilde danse i det
uendelige, dersom ikke pludselig en klokke i orkestret slog tolv slag.
Denne klokke melder, at det er midnat: harperne og violinerne hæver
sig til det høieste, de formaar; tubaerne og basserne synker til det dybeste.
Og saaledes ender denne filosofiske symfoni.
En kollega af Richard Strauss, O. Koehler har en mere
beskeden ærgjerrighed. Hans nye symfoni heder: De smaa mus foran
fælden. Første afdeling: musene hopper og leger foran fælden; anden
afdeling: en mus tar mod til sig, gaar gjennem døren og blir fangen;
tredje afdeling: resten af museflokken flygter saa hurtig som muligt.
Grustav Malhers symfoni omfatter 6 afdelinger. Den første handler
om „Vaarens komme". Det handler den ialfald om nu, men for nogen
tid siden, da denne afdeling opførtes alene, hed den „Sommerens
triumf". Det andet stykke bærer titelen: „Hvad markens blomster
fortæller mig." Det tredje: „Hvad skovens dyr fortæller mig." Det
fjerde: „Hvad mennesket fortæller mig." Temte: „Hvad englene
fortæller mig." Endelig underretter den sjette og sidste afdeling os
om „hvad kjærligheden fortæller".
En symfoni i fem afdelinger af Goehler heder Åd astra og
handler om de forskjellige faser i en ung mands kamp mod livets
gjenvordigheder. Men jeg vilde aldrig blive færdig med at citere
eksempler paa den underlige sindstilstand, hvori de unge tyske
musikere befinder sig. Berlioz, den Berlioz, som har komponeret
Sym-phonie phantastique Og Lelio, er uden overdrivelse i færd med at
fordreie hovederne paa dem.
Tilslut maa jeg dog nævne A d a 1 b e r t Goldschmidt, den
wienske komponist, som i sin tid leiecle en sal i Paris for at opføre
sine Syv hovedsynder. Han har senere givet afkald paa de
storslagne oratorier og er begyndt at sætte Grimms folkeeventyr i musik,
ord for ord. „Der var engang en liden gut; hans mor gav ham
hver eftermiddag en skaal melk og et lidet brød, som barnet spiste
ude i gaarden — o. s. v." — Dette er det, Goldschmidt synger, uden
at udelade en stavelse, og med skjønne akkompagnementer, fulde af
wagnerske harmonier. Han er ganske vist blevet forstyrret af
Humper dinck s lykke. Men hvorfor ikke heller rivalisere med Wagner selv,
og sætte musik til filologernes arbeider over Eddamyternes oprindelse?
F. de Wyzewa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
