Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Intelligens og skjønskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
rigtig de smaa bevægelser af vore øine og ansigtsmuskler, hvorpaa
dette stumme sprog beror. Vi bør huske paa, at enkelte har en.
meget fin opfatning af og sterk hukommelse for det, der sees,
andre for det, der høres — at nogle er „visuelle", andre „auditive" —
at børn, der er lidet paavirkelige ligeoverfor minespil, kan være
overordentlig let paavirkelige ligeoverfor de mindste modulationer
i lærerens stemme o. s. v., saa at man ligeoverfor de forskjellige
børn bør appellere til forskjellige sanser saavel ved den direkte
etiske, som ved den intellektuelle paavirkning. Og har et barn
vanskelig for at holde sig et skrifttræks, en geografisk linjes, en
matematisk figurs, en plantes eller et dyrs former klart for øie, saa
bør man ikke glemme, at dette er en hindring for den intellektuelle
udvikling, der fra først af kan være af rent periferisk natur.
Og den paapegede parallelisme mellem intelligensen og
skjøn-skriftsevnen er ikke alene af betydning for bedømmelsen af de
vanskeligheder, et barn har at kjæmpe med, men ogsaa for
bekjæm-pelsen af dem. Er øienmuskelsansen, fingerhudfølelsen o. s. v.
mangelfulde, saa forhindrer dette ikke, at de ved en omhyggelig
pleie kan skjærpes, men ved skjødesløshed yderligere slappes,
ligesaa vel som et daarligt musikalsk øre ved daglige skalaøvelser e.
1. kan blive sikrere til at skjelne mellem lydene end et bedre
indrettet øre uden saadan øvelse. De nævnte sanser kan skjærpes
ved stadig øvelse i de overordentlig fine afstandsmaalinger, som
det ved skjønskriften bl. a. kommer an paa. Og naar slurveri —
ikke alene i skjønskrifttimerne, men ved alle skriftlige arbeider —
saavidt muligt forhindres, da gjør man for disse sanser, hvad man
gjør for den musikalske sans ved at forhindre vedkommende fra at
synge „vildt". — Er fingrenes blodkar indsnævrede ved ydre kulde1),
ved sygdom, ved en trist sindsstemning e. 1., saa den næring, der
ved blodet skulde tilføres, i større eller mindre grad udeblir, saa
taber ogsaa de forskjellige nerver sin normale ledningsevne, og hvert
øiebliks tilbagegang i denne henseende er en, omend aldrig saa liden
tilbagegang i intellektuelle og etiske udviklingsmuligheder.
Det synes at være minimale interesser, det her dreier sig om,
og at regne med minimale størrelser af denne art er ikke noget
„taknemmeligt" arbeide, forsaavidt som dets virkningers
mangfoldige forgreninger er for fine og indfiltrede til, at en
hvilkensom-helst flygtig eller nærsynt betragter skulde øine dem. Men et
x) Til forklaring af kuldens mere direkte indflydelse paa den nervøse
ledningsevne sig. Spencer: „Principles of Biology", I, p. 350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
