Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Holberg og musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
har musiken en forunderlig magt. Selv de alvorligste mennesker,
statens, videnskabens og forretningens mænd, der er saa lykkelige
eller ulykkelige at have dette i blodet, faar ikke fred for det, men
hengiver sig til det paa naade og unaade, ofte rigtignok med en
bagtanke om, at det gjør et lidet skaar i deres kredit. Ti en
„lyrisk natur" er jo i enkeltes øine det samme som en mindre
vederheftig person. Og jeg tænker, nogen og hver kjender den
overlegenhed, som tarveligt dannede mennesker kan præstere, naar
de opdager lyriske tilbøieligheder hos folk, der „skulde have andet
at bestille". Alligevel maa man opleve, at f. eks. en berømt
retslærd som Thibaut udgiver skrifter om musik og anvender sin
skarpsindighed til forsvar for „Die Reinheit der Tonkunst", et skrift, der
fra 1825 til 1875 er udkommet i ikke mindre end fem stadigt
forbedrede udgaver og har havt adskillig indflydelse i Tyskland.
Ja, end ikke ministertaburetten beskytter mod den slags
udskeiel-ser. Den kongelige preussiske finansminister C. H. Bitter er maaske
ligesaa bekjendt ved sit verk om Johann Sebastian Bach (hvoraf
2den omarbeidede udgave udkom i 1880) som ved sine
statsfinansielle operationer.
En saadan musikalsk natur var visselig ogsaa Holberg. Det
fortælles, at han ved Kristian den fites ligbegjængelse blev saa
betagen af musiken i kirken, at han gjentagne gange maatte gaa bag
alteret for at kunne give sine taarer frit løb. Han fortæller
endvidere selv, at da han paa en af sine reiser kom syg til Amsterdam,
havde det straks en lykkelig indflydelse paa hans helbred, at han
blev optaget i et musikalsk selskab. Saadanne øieblikkeligt
overvældende indtryk ser man vistnok musiken tidt øve paa folk, der
kun staar i et meget primitivt forhold til den som kunst. Men det
forklarer alligevel, hvorledes Holberg — den sunde fornufts
profet — kunde hengive sig til følelsens kunst med en saa stor iver
og ihærdighed, som vi ved, han gjorde det. Dette har nemlig
aabenbart havt sin inderste grund i hans eget gemyt, ikke blot i
en kjølig interesse for en artig kunst, et behageligt tidsfordriv.
Holbergs musikalske smag, som vi senere nærmere skal omtale,
bekræfter ogsaa dette. Han holder kun af den simple, ligefremme
musik, af den jevne harmoni; han havde ingen sans for det mere
komplicerede, for det „interessante". Han fremhæver som den gode
musiks kjerne dens „naturlige sødhed". Det er et musikalsk
smags-standpunkt, man ofte møder netop hos folk, for hvem musiken
nærmest er en følelses- og stemningssag, uden at de har trængt
særlig dybt ind i den som kunst. Jeg vil ikke beskylde Holberg
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
