Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Holberg og musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Meyer selv givet en beretning, og lian fortæller bl. a., at sagen
lovformeligt er bekræftet af vidner. Om dette senere har givet
anledning til den komposition, som Holberg i 1741 sang og
spillede for Gram, ved jeg ikke; men den har, som man af
ovenstaaende vil se, netop handlet om de samme „underjordiske musici",
og det er vel muligt, at her er en forbindelse mellem Henrik Meyer
(† 1758) og Holberg. Af særlig interesse er det imidlertid, at der
netop i Holbergs tidlige ungdom blev af latinskolens disciple i
Bergen opført et slags oratorier, der omtales som „en fortræffelig og
vel indrettet koncert, der bestod af en angenem vokal- og
instrumentalmusik, som gaves en gang om ugen". Her blev givet
passions-historien og andre bibelske historier (bl. a. den forlorne søn og
den rige mand), hvorved skolens disciple havde hver sine roller at
synge. Musiken var „tildels sørgelig og høist bevægelig og tildels
munter og heroisk", og udførelsen roses særdeles meget, saa
koncerterne havde stort tilløb baade af byens folk og fremmede, der
kom til byen blot for at høre disse koncerter. Det heder1) videre,
at „rette kjendere, baade af fremmede og egne, maatte baade
ad-mirere koncerten og tilstaa, at de havde et fortrin for alt, hvad de
havde hørt af dette slags paa mange fremmede steder, et bevis paa,
at denne smukke videnskab har ei alene været dyrket, men endog
bragt til stor fuldkommenhed her udi staden". .
Jeg antager, man med temmelig stor tryghed kan gaa ud fra,
at latinskolegutten Ludvig Holberg har overværet udførelsen af disse
koncerter — han omtaler ogsaa i ep. 332, at han i sin barndom
har seet geistlige skuespil i Bergen — og at de har været blandt
det bedste, han før sine udenlandsreiser har hørt af musik. Disse
skolekoncerter i Bergen har derfor visselig bidraget meget til
tidlig at vække hans musikalske sans. Men end mere lærte han
selvfølgelig paa sine udenlandsreiser.
Han hørte her meget. I Frankrig Lully og Rameau, i Italien
Scarlatti og Corelli. Denne sidste komponist satte han særlig pris
paa. Under opholdet i Bom hørte han meget kirkemusik, men blev
mest indtaget af instrumentalmusiken, mindre af vokalmusiken,
„formedelst de grædende toner, den første discant altid synger".
Ligeledes gik det ham i Genua og andre italienske byer — „de græde
fast alle deres stykker ud".
Og han ikke blot hørte, han studerede ogsaa musiken. Som
alumnus paa Borchs kollegium skrev han i sit 28de aar en aka-
x) H. Meyers Bergens beskrivelse i Norske magazin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
