Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Holberg og musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
ikke meget agtet", og „økonomien er fast overalt clen samme,
nemlig at øse penge ud til ufornødne, og at spare paa clem til
fornødne ting". (Ligesaa hos os!) Societetet stiftedes i 1744, men
maatte under konkurrencen med clen italienske opera lukke i 1748.
To aar senere blev det atter fornyet. Det har ganske vist efter
tidens leilighed været et ganske anseligt koncertinstitut. Det holdt
mest til paa Charlottenborg, indtil italienerne kom og fordrev det.
Man opførte kompositioner baade af uden- og indenlandske
komponister, hvoraf de fleste forlængst er gaaet i forglemmelse. Hvem
kjender nu længer Scheibe, Graun, Steltz, Teleman uden i det høieste
af navn? Hvor høit Holberg satte dette societet og de fornøielser,
han der havde, kommer tilsyne gjentagne gange i hans skrifter.
Derimod fandt han dets konkurrent, Mingottis italienske opera med
dets primadonnaer, den tykke Turcotti og altistinden Stella, ganske
afskyelige, og han spotter blodigt publikum, der for deres skyld
forlader den sunde, gode musik i societetet og de danske skuespil
for at gaa i operaen. „Vore Petits Maitres, hvorpaa staden nu
haver god forraad, gaa med opera-bøger udi haanden med
lige-saaclan andagt som de skulde til konfirmation." Sin musikalske
kunstopfatning, der ialfald ligeoverfor den kunstlede italienske operas
snørklede musik var sund og god — har Holberg givet bl. a. i
ep. 286:
„Jeg blev forleden dag spurclt af en petit Maitre, hvem jeg
holdt for den beste sangerske, enten mad. Turcotti eller la Stella.
Jeg svarede dertil, at jeg holdt A. for den stærkeste musicus udi
vor musicalslce societet og B. for den bedste acteur paa den danske
skue-plads; Han giorde derpaa en fortrædelig mine, ligesom disse
cimbriske eller jydske navne skurrede i hans øren, og sagde, at
det var alcleeles ikke om dem som han bekymrede sig: Jeg
svarede, at jeg ej heller bekymrede mig meget om de personer, som
han omspurclte: Han kunde da ikke andet end udtolke dette som
en stor vankundighed og impolitesse, og. spurdte med forundring,
om jeg ikke kiendte de italienske operatricer: Jeg svarede, at jeg
vel udi disse tider hver dag haver hørt deres navne: Men at
personerne var mig alcleeles ubekienclte. Videre, sagde jeg, at saasom
jeg ingen behag havde i at høre disse italienske sangere og
sangersker, som skieldede, klamredes, snorke, grædede og sukkede efter
tacten. Han sagde, at jeg maatte da have en særdeeles grov og
underlig smag, efterdi jeg skiønnede ikke paa saadant som
charmerede andre. Jeg svarede, at jeg er gandske fornøyet meel min
smag, som jeg meener heri at være gandske naturlig, sagde derhos,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
