Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
samfundsevolution er ikke et produkt af intelligensen, „men den
bevægende kraft bag den har sit sæde og sin oprindelse i det fond
af altruistisk følelse, hvormed vor civilisation er udrustet." „Denne
altruistiske udvikling og den forædlning og mildnende indflydelse
paa karakteren, som følger den, er den umiddelbare og specielle
frugt af det religionssystem, hvorpaa vor civilisation er bygget."
„De folk, som er paavirket af denne proces, er derigjennem kommet
til et standpunkt af samfundsstyrke, der sætter dem istand til at
seire i kampen for tilværelsen med andre dele af racen."
Dette er nu den maade, hvorpaa mr. Kiclcl søger at tillempe
den biologiske metode paa samfundslæren. Jeg har ved
gjengivelsen af hans tanker saa meget som muligt fulgt hans egen
fremstilling, da den er altfor uklar til at kunne omskrives. Dersom
man sammenstiller Kidds udtalelser om troeslærernes betydning for
den sociale udvikling med hans megen tale om Weissmann og
arvelighed og især hans udtrykkelige paastand om at „intet
fremskridt kan ske uden gjennem ophobning af medfødte variationer,"
saa maa man uvilkaarlig komme til den slutning, at han anser
religion, ogsaa kristendommen, og det religiøse sindelag, ogsaa det
kristne, for at være medfødte variationer hos samfundsorganismen,
som er blevne bestaaende i kampen for tilværelsen og senere
fortsat har udviklet sig gjennem naturligt udvalg. Til en saadan
merkelig antagelse har hans udygtighed i at skjelne mellem
sociologiske og biologiske foréteelser ført ham. Hvor meget uvæsen eier
end har været drevet med den af mange forskere yndede
sætning, at samfundet er en organisme, saa har jeg dog endnu aldrig
seet denne biologisk-sociologiske analogi blive i den grad misbrugt
som i det foreliggende tilfælde. Mr. Kicld savner fremforalt
klarhed; men jeg har en mistanke om, at netop denne mangel har
medvirket til hans store popularitet, da mange mennesker ikke kan
gjøre forskjel mellem dybde og grums.
Hvad angaar hans fremstilling af den sociale udvikling
forøvrigt, er den helt igjennem vildledende, undertiden absurd. Det er
rent nonsens at opstille fornuften og samfundsdriften som hinandens
antagonister og at betragte „samfundsorganismens" interesse og
deres interesser, som tilsammen netop danner denne organisme,
for „i hele sit væsen uforenelige." Det er endvidere ogsaa
aabenbart urigtigt at sammenblande den sociale eller altruistiske drift
med religionen. Paa den ene side findes jo den første hos alle i
samfund levende dyr — som man desuagtet ikke pleier at kalde
religiøse — og paa den anden side udmerker ingenlunde alle religio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
